Udskrift af dombogen for straffesager for Retten i Grenaa
Dom afsagt den 12. juli 2005, S.nr. 164/05
Anklagemyndigheden mod T I/S,
T I/S er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. l, ved, at anvendelsen den 20. august 2004 af majssnitter, mrk. Jaguar 820, på adressen A, ikke foregik på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet Vidne 1 arbejdede med rensning af majssnitterens blæserhjul uden at maskinen var standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning, og uden at der var truffet andre foranstaltninger, der effektivt sikrede, at arbejdet kunne foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket medførte, at Vidne 1, da han havde afmonteret renselemmen, og rakt hånden ind i maskinen, blev ramt af maskinens roterende blæserhjul og kom til skade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på ikke under 25.000 kr.
Vidne 2 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han er daglig leder af maskinstationen, som drives af T I/S og interessent i interessentskabet. Der er ca. 50 ansatte i virksomheden fordelt over 3 afdelinger. Vidne 1 havde været ansat i firmaet i l års tid, og kørte primært med landbrugsmaskiner og mest til majs og træsnitning. Vidne 1 havde, inden han blev ansat hos tiltalte, kørt i 5-6-7 år i en virksomhed i Byen D, som tiltalte overtog. Den maskine, som Vidne 1 kørte med, var en majssnitter. Snitteren kan bruges til forskellige afgrøder alt efter hvilket skærebord den monteres med. Vidne 1 var blevet instrueret i brugen og betjeningen af snitteren, da han startede med at køre med den. Han fik som alle ansatte besked på at læse instruktionsbogen til maskinen, som også skulle opbevares i maskinen. De ansatte instrueres i forbindelse med ansættelsen.
Dels individuelt og dels ved at de arbejder sammen med medarbejdere med erfaring med maskintypen. Vidne 1 har kendt snitteren i mindste detalje og havde arbejdet med den længe. Snitning af pil til energiformål foretages typisk efter den almindelige høstsæson er overstået. Virksomheden har en sikkerhedsrepræsentant, som er placeret i Byen E, og en sikkerhedsgruppe som har deltagelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Sikkerhedsgruppen holder fast møde l gang i kvartalet, og ellers efter behov. Der bliver lavet referater fra møderne, og hvis der er konkrete eksempler på ting, som skal ændres, bliver referaterne sendt til medarbejderne, som bliver bedt om at skrive under på, at de er informeret om tingene. Den skærm, som skulle fjernes, var mærket med en gul faretrekant, som viser, at der er roterende dele bag skærmen. Der skal bruges værktøj for at fjerne skærmen. Det er fyringsgrund i firmaet, hvis man kører med en maskine, som ikke er i orden, eller hvis reglerne om sikkerhed tilsidesættes. Det er en politik i virksomheden, at de personer, der kører med maskinerne, også deltager i forbindelse med servicering af maskinerne, således at de dels kan påpege overfor den ansatte mekaniker, hvad problemet er, og dels få yderligere indsigt i, hvordan maskinen virker og betjenes. Vidne 1 er stadig ansat hos tiltalte, idet han efter tiltaltes bedste overbevisning ikke har gjort noget forkert, hvilket virksomheden heller ikke har. Det har været gjort alt for at undgå skader, og der er ingen fejl i håndteringen af sagen eller ved maskinen eller dens udstyr. Tiltalte er ved en henvendelse til brancheforeningen efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at nyere maskiner af samme type efter krav fra det amerikanske marked er monteret med en akustisk alarm, som lyder så længe noget roterer i maskinen. Han har aldrig vidst, at en sådan indretning fandtes. Der er ikke noget krav om, at maskiner, der leveres i Danmark, skal have denne alarm, men han har fået at vide, at nye maskiner kommer med den indbyggede alarm. De nyeste maskiner, de har, er fra 2002 og 2003, og der er alarmen ikke monteret. Der er ikke sket indkaldelse af de pågældende maskiner til check eller generelt eftersyn eller montering af alarmer. Virksomheden har alt i alt kørt et par år med høst af energipil, men det er ikke nogen stor del af arbejdet.
Vidne 1 har forklaret, at han den pågældende dag var ude at snitte pil. Han havde da været ansat hos T I/S fra den l. maj og havde kørt med snitteren ca. 3 dage om ugen siden ansættelsen. Han var blevet instrueret i brugen af snitteren, dels af Vidne 2 dels af en maskinfører med erfaring fra snitteren. Han havde været med til servicere maskinen på værkstedet. Den pil, han var ved at snitte, havde sat sig fast i maskinen, og derfor skulle maskinen tømmes. Han var blevet instrueret i, hvordan man skulle foretage denne tømning, da det af og til sker, at maskinen stoppes. Han opdagede det ved, at der ikke kom noget ud af tuden. Han standsede derfor maskinen. Maskinen vil derefter løbe i friløb i nogen tid. Der skulle afmonteres en låge for at han kunne få tømt maskinen. Der skal anvendes værktøj, idet man skal bruge 19 mm nøgle til at løsne 2 møtrikker.
Den dag havde han tilfældigvis en 19 mm nøgle liggende på gulvet i førerhuset, og skulle derfor ikke først lede efter en værktøjskasse. Man kan se på remhjulene på maskinens side, om maskinen står stille. Han bemærkede ikke, om hjulene stod stille, inden han løsnede de bolte, der holder skuffen omkring kniven. Der gik vel l/2 til l minut, fra han stoppede maskinen til han havde løsnet boltene. Han trak skuffen ud, og af en eller anden grund som han ikke i dag kan redegøre for, stak han fingrene op i blæservingerne som fortsat roterede. Det var unødvendigt for at rense maskinen, at stikke fingrene op i blæservingerne, da der ikke kan sidde materiale der. Når man hiver den nederste pladeskuffe ud, falder materialet neden ud af maskinen. Mærkningen med det gule fareskilt, som man kan se på billedet af maskinen, var der også den dag, han kom galt af sted. Han har fået at vide, at han skal være påpasselig med roterende dele på maskinen. Han mistede 2 yderste led på en finger på venstre hånd. Der var 2 andre på stedet, henholdsvis en skovfoged og en skovarbejder. De 2 stod og snakkede ca. 25 meter fra uheldsstedet. Skovfogeden ringede efter ambulancen. Det sker af og til, at snitteren stopper til, men der er ikke nævneværdig forskel på, om man snitter græs, majs eller pil med hensyn til hyppigheden af driftsstop. Der drøftes jævnligt sikkerhedsforhold i virksomheden, hvis der f.eks. kommer nye maskiner, og hvis der sker uheld, der giver anledning til ændret fremgangsmåder. Efter hans uheld blev det f.eks. indskærpet på ny, at de skulle være omhyggelige, og det blev også meddelt skriftligt.
Vidne 3 har forklaret, at han var på ulykkesstedet den 20. august ca. l time efter at arbejdsulykken var sket. Maskinen var på det tidspunkt samlet og kørte og høstede pil på arealet. Maskinen var ikke blevet sikret af politi eller andre. Han ved ikke, om der kan sidde materiale fast over blæserhjulet, som skal fjernes for at maskinen kan fungere igen. Han er ikke uddannet i brug af landbrugsmaskiner. Hjulene på siden af maskinen er, så vidt han ved, direkte forbundet med en roterende aksel, som trækker et blæserhjul. Han kunne ikke konstatere nogen fejl på maskinen, da han var på stedet. Fejlen må være opstået ved anvendelsen og ikke ved indberetning af maskinen, idet han er af den opfattelse, at fabrikanten af maskinen har opfyldt maskindirektivet.
Der har været fremlagt fotos af maskinen.
Rettens bemærkninger
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte har instrueret sin medarbejder grundigt i håndteringen af maskiner af den pågældende type. Arbejdsulykken den 20. august 2004 indtraf, fordi medarbejderen ikke var tilstrækkeligt opmærksom på, at der fortsat var roterende dele i maskinen og i øvrigt foretog en handling, som efter medarbejderens egen forklaring var unødvendig for at rense maskinen for fastgåede plantedele.
Der må lægges til grund, at maskinen teknisk var indrettet i overensstemmelse med gældende forskrifter.
Anklagemyndigheden har godtgjort, at arbejdsulykken skete, fordi medarbejderen har handlet på en måde, som må betegnes som uagtsom, men det er ikke godtgjort, at handlingen er betinget af mangelfuld instruktion eller kunne være undgået ved yderligere instruktion fra tiltaltes side.
Tiltalte kan herefter ikke holdes ansvarlig for den skete arbejdsulykke og frifindes derfor.
Thi kendes for ret
Tiltalte T I/S frifindes.
Det offentlige skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte, T I/S, har påstået stadfæstelse.
Der er mellem anklagemyndigheden og tiltalte enighed om, at tiltalte har instrueret Vidne 1 i håndtering af maskinen, der var indrettet i overensstemmelse med gældende forskrifter. Der er endvidere enighed om, at arbejdsulykken skete, fordi Vidne 1 handlede uagtsomt, og at ulykken ikke kunne være undgået ved yderligere instruktion. Endelig er der enighed om, at det for at rense maskinen ikke var nødvendigt at stikke hånden op i blæserhjulet.
Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat hos T I/S. Han var klar over, at han kunne se på remskivehjulet for at undersøge, om maskinen holdt helt stille. Selve snittekniven sidder neden for den lem, som han åbnede, og blæserhjulet sidder over lemmen. Blæserhjulet kørte rundt i friløb, da han kom til skade. Han havde tidligere været udsat for driftstop med den pågældende maskine.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Vidne 1 havde standset majssnitterens snitteværk, men at blæser-hjulet, der ikke var synligt, i en kortere periode herefter kørte rundt med faldende hastighed. Det lægges endvidere til grund, at et remskivehjul, der var synligt, kørte rundt, indtil blæserhjulet holdt stille. Det var således muligt uden at åbne maskinen at iagttage, hvornår blæserhjulet holdt helt stille. Endelig lægges det til grund, at Vidne 1 efter snitteværket blev standset, men inden blæserhjulet stod stille, ved hjælp af en skruenøgle har løsnet renselemmen, der var fastgjort med 2 møtrikker, fjernet lemmen og stukket hånden ind for at fjerne fastsiddende materiale, og i forbindelse hermed også stukket hånden op i blæserhjulet, hvor der ikke var fastsiddende materiale. Det lægges endelig til grund, og der over renselemmen ud for blæserhjulet var et synligt advarselspiktogram for roterende maskindele.
Ved at have foretaget denne handling umiddelbart efter, at motoren var slukket, og uden ved besigtigelse af remskive-hjulet at sikre sig, at blæserhjulet var i ro, har Vidne 1 udvist uagtsomhed ved at have påbegyndt arbejde med rengøring eller lignende uden, at majssnitteren reelt var standset, og dermed anvendt den uden, at det var sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Vidne 1 er ansat i det tiltalte interessentskab, og rensning af majssnitteren er et naturligt led i hans arbejde.
To dommere udtaler på denne baggrund:
Herefter, og da handlingen ikke kan betegnes som et så abnormt skridt, at strafansvar for interessentskabet af den grund er udelukket, er tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Dommer 3 udtaler:
Tiltalte, der var klar over, at det for at rense maskinen var unødvendigt at indføre noget redskab eller lignende - og slet ikke sin hånd eller sine hænder - i det rum over renselemmen, hvor blæserhjulet befandt sig, og som var klar over, at så længe remskivehjulet roterede, hvilket han kunne se, det gjorde, kørte også blæserhjulet rundt, har ved en tankeløshed, der må betegnes som groft uagtsom, selvforskyldt fremkaldt den faresituation, der resulterede i, at hans fingre kom i berøring med det roterende blæserhjul. Denne handling anser jeg for at være så abnorm, at betingelserne for at anse
tiltalte skyldig i den rejste tiltale ikke er opfyldt, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Efter udfaldet af voteringen er tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
Straffen, der fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, og stk. 3, nr. l, jf. § 86, jf. § 45, stk. l og Arbejdstil-synets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. l, udmåles til en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter. Det bemærkes, at tiltalte selv har sørget for sit forsvar for byretten.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T I/S, straffes med en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.