Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4

Bilag til bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v.

 

  1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder.
  2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.
  3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om
    a) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler,
    b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne,
    c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse,
    d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg,
    e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes,
    f) forsknings- og udviklingsaktiviteter,
    g) landbrug, skovbrug og gartneri,
    h) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer.
  4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for
    a) landbrug, skovbrug og gartneri,
    b) turisterhverv,
    c) postvæsen.
  5. Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren
    a) lejlighedsvise aktiviteter,
    b) aktiviteter, som udøves om bord på tog,
    c) aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik.
  6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.«
Hent PDF