Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde. Instruktionen skal være tilstrækkelig. Det betyder fx, at instruktionen skal give klar besked om, hvordan den ansatte skal håndtere situationer og anvende det udstyr, der er vigtigt for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Instruktion er typisk en målrettet besked eller en ordre om, hvordan en ansat skal udføre bestemte faser i sit arbejde.
Indhold og omfang
Arbejdsgiveren skal især sørge for at den ansattes instrueres:
- Ved ansættelser og nye arbejdsopgaver.
- Ved forflyttelse og ændring af arbejdsopgaver.
- Ved indførelse af nyt eller ændring af eksisterende arbejdsudstyr, teknologi, arbejdsprocesser, arbejde med udsættelse for stoffer og materialer.
Instruktion kan også være relevant, når en ansat kommer tilbage fra fx orlov eller længerevarende sygdom.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte bliver oplyst om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og om, hvordan den ansatte kan imødegå dem. Instruktionen skal både handle om, hvordan den ansatte skal udføre arbejdet, og give den ansatte relevante oplysninger om risi-ci, påvirkninger og arbejdsmiljøforanstaltninger.
Arbejdsmiljøreglerne stiller ikke noget mindstekrav til instruktionens form eller omfang, men stiller krav om, at instruktionen gør den ansatte i stand til at ud-føre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at instruktionen er forstået af den ansatte. Skriftlige instruktioner, der fx er underskrevet af den ansatte, udgør ikke alene dokumentation for, at den ansatte har modtaget tilstrækkelig instruktion eller har forstået den. Det afgørende er, om den ansatte rent faktisk har modtaget instruktion og har forstået den.
Hvis det er nødvendigt, skal arbejdsgiveren sørge for, at instruktionen bliver gentaget. Instruktionen og dens kvalitet kan have betydning for, hvor megen løbende instruktion der efterfølgende er nødvendig.
Instruktionen skal være tilpasset arbejdets art og den enkelte ansattes forudsætninger, fx uddannelse, alder og rutine. Det er fx vigtigt med særlig fokus på unge og nyansatte. Alder og rutine er aldrig i sig selv tilstrækkelig grund til at undlade instruktion. Det er fordi instruktionen skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på virksomheden og i den konkrete arbejdssituation eller arbejdsopgave.
Behovet for instruktion kan bl.a. vurderes ud fra:
- Hvilke risici og belastninger er der i den ansattes arbejdsmiljø
- Hvordan risici og belastninger er forebygget
- Hvilken viden den ansatte har om forsvarlig udførelse af arbejdet.
Fx skal en ikke-uddannet, nyansat bygningsarbejder, chauffør, eller butiksansat udover oplæringen, også instrueres om, hvordan det aktuelle arbejde skal udføres forsvarligt.
Instruktionen vil ofte skulle gentages. En faguddannet skal udover oplæringen i brugen af de virksomhedsspecifikke hjælpemidler og metoder, også instrueres om hvordan det aktuelle arbejde skal udføres forsvarligt. Omfanget heraf er fx afhængig af den ansattes arbejdserfaringer.
Arbejdsgiveren skal desuden sørge for at der tages hensyn til den ansattes sproglige forudsætninger. Det betyder fx, at instruktionen skal være forståelig for alle ansatte – også fremmedsprogede. Der vil i instruktionen desuden kunne indgå billeder, piktogrammer, film og lignende.
Det er ikke et krav om, at instruktionen skal være skriftlig. Der kan dog være krav om, at fx brugsanvisninger, som indgår i instruktionen, skal være skriftlige. Det gælder fx for brugsanvisninger til maskiner. Ligeledes understøttes oplæringen og instruktionen af fx særligt farlige stoffer og materialer af skriftligt materiale.
Instruktion skal gentages, når det er relevant – fx ved ændringer på arbejdspladsen og i arbejdsopgaverne.
Arbejdsgiveren kan sikre sig, at instruktionen er forstået ved fx at lade den ansatte selv prøve at udføre opgaven i forlængelse af instruktionen.
Instruktionen skal ske i arbejdstiden. Eventuelle udgifter til instruktion betales af arbejdsgiveren.
