Bilag 2 - Liste over tekniske hjælpemidler og anlæg, som unge, der er fyldt 16 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må beskæftiges med

Bilag til AT-vejledning om ikke-undervisningspligtige unges arbejde

Listen er en lempelse i forhold til bilag 1

  1. Traktorer, selvkørende mejetærskere og traktorer med jordfræsere kan anvendes af unge, der har traktorkørekort.
  2. Inden for landbrug og gartneri kan unge beskæftiges med nedenstående arbejde, eller med arbejde af tilsvarende mindre farlighed:
    a) Traktorer med frontlæsser eller bagmonteret ballegaffel, hvis den unge har traktorkørekort.
    b) Gaffelstablere, der ikke er selvkørende.
    c) Maskinelt drevne fodervogne, motorplæneklippere og fejemaskiner.
    d) Apparater til rengøring, maling, rustbeskyttelsesmidler e.l. med et arbejdstryk på over 70 bar (7MPa).
    e) Roe/tør- og vådvaskere og roeskærere og -raspere.
Hent PDF