Udvidet risikobaseret tilsyn (URT)

Virksomheder i bestemte brancher har siden 2016 kunnet få et udvidet risikobaseret tilsyn (URT). På denne side finder du liste med de aktuelle brancher samt fakta-ark m over arbejdsmiljøproblemer til de enkeltebrancher. Du finder også resultater af tidligere URT-tilsyn.

Virksomheder i bestemte brancher har siden januar 2016 kunnet få et udvidet risikobaseret tilsyn. Her udvides det almindelige risikobaserede tilsyn med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.

Et udvidet risikobaseret tilsyn sker som udgangspunkt på et selvstændigt tilsynsbesøg, der ligger efter det almindelige risikobaserede tilsyn. Tidspunktet aftales med virksomheden, så de relevante deltagere kan være til stede. Der kan dog være tilfælde, hvor den grundige afdækning sker allerede på det indledende risikobaserede tilsyn.

Det udvidede risikobaserede tilsyn gennemføres inden for udvalgte brancher med en særlig høj risiko for enten langtidssygefravær, overbelastning i forhold til ergonomi eller overbelastning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Faktaark til URT-brancher

Korte faktaark beskriver væsentlige arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher.

Sammenlignende analyse af udvidede risikobaserede
tilsyn og tidligere indsatser

Sammenlignende analyse af udvidede risikobaserede tilsyn og tidligere indsatser (pdf)

Udvalgte brancher i 2018

Følgende branchegrupper eller dele af branchegrupper er omfattet af de udvidede risikobaserede tilsyn i 1. halvår af 2018:

  • Administration af sundhedsvæsen, undervisning mv.
  • Arbejdsformidlingskontorer
  • Domstole og fængselsvæsen
  • Døgninstitutioner (med undtagelse af flygtninge- og asylcentre)
  • Generelle offentlige tjenester
  • Hospitaler
  • Landbrug, skovbrug og fiskeri
  • Politi
  • Slagterier 

I 2. halvår af 2018 udgår URT i landbrug, skovbrug og fiskeri.   

Kun virksomheder af en vis størrelse er omfattet. Størrelseskravet afhænger af branchen, fx om den typisk består af små eller større virksomheder og af arbejdsmiljøproblemets karakter.

Udvalgte brancher i tidligere år

I 2017 omfattede det udvidede risikobaserede tilsyn:

  • Hospitaler
  • Undervisning

Resultater af URT-tilsyn i 2016

Læs om resultaterne af de udvidede risikobaserede tilsyn, der blev gennemført i 2016 i disse brancher:

Bygge og anlæg

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Hospitaler

Rengøring

Restauranter og barer

Transport af passagerer

Undervisning.