G� til hovedindholdet

Tilsynsindsatser - Psykisk arbejdsmiljø: Hospitaler 2014

Arbejdstilsynet gennemførte i 2014 en tilsynsindsats om det psykiske arbejdsmiljø inden for hospitaler, målrettet sygeplejersker og psykiatri. På denne side kan du læse den afsluttede status for indsatsen.

Baggrund

Indsatsen var én ud af en række tilsynsindsatser, som Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2013 til 2015, hvor der udelukkende fokuseres på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø.

Disse indsatser er desuden karakteriseret ved, at tilsynsformen er dybdegående i forhold til den enkelte virksomhed. Således indledes tilsynsbesøgene med, at Arbejdstilsynet har en længerevarende telefonisk kontakt med virksomhederne. Dette med henblik på, at tilsynsbesøgene kan blive så målrettede, som muligt, hvilket vurderes at være et godt fundament for den efterfølgende dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, samt for planlægningen af besøgene (herunder gruppesamtalerne).

Endelig har Arbejdstilsynet i disse indsatser afsat en del flere ressourcer pr. til-synsbesøg, end ved sædvanlige tilsynsbesøg.

Tilsynsindsatsen inden for hospitaler

Arbejdstilsynet gennemførte tilsynsindsatsen om psykisk arbejdsmiljø inden for hospitaler (målrettet sygeplejersker og psykiatri) fra 1. januar til 31. december 2014.

Følgende branche var omfattet af indsatsen:

  • 861000 Hospitaler

Der blev ført tilsyn med 74 virksomheder.

Afgørelser

På de 74 besøgte virksomheder er der givet 105 afgørelser og 52 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, og 43 af de 74 virksomheder har fået mindst 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Antal besøgte virksomheder og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø indenfor hospitaler i indsatsen i 2014:

Antal besøgte virksomheder  Antal afgørelser Antal vejledninger

Antal virksomheder, der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø 

Procent af virksomheder,
der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø 

 74

 105

 52

 43

 58 pct.

Af de 105 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er flest givet for risikofaktoren "stor arbejdsmængde og tidspres" efterfulgt af "vold og traumatiske hændelser"

Antal afgørelser  
Mobning, herunder seksuel chikane 

 2

Høje følelsesmæssige krav 

 16

Vold og traumatiske hændelser 

 30

Øvrige psykisk arbejdsmiljø 

 5

Stor arbejdsmængde og tidspres 

 46

Psykisk førstehjælp 

 6

Total

 105

De 52 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er fordelt på de samme risikofaktorer, som afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets erfaringer fra indsatsen

Nedenfor beskrives eksempler på, hvilke forhold, som har været udslagsgivende for, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud. Der skelnes mellem eksempler på forhold vedrørende ”jobgruppen sygeplejersker” og vedrørende ”psykiatrien”.

Stor arbejdsmængde og tidspres, herunder uklare krav

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 46 påbud om stor arbejdsmængde og tidspres. Nogle påbud har ligeledes indeholdt uklare krav i arbejdet.

Jobgruppen sygeplejersker:
På flere af de besøgte arbejdssteder har der været en stigning i antallet af arbejdsopgaver (både pleje- og behandlingsopgaver samt administrative opgaver) og/eller en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen (både pleje- og behandlingsopgaver samt administrative opgaver), hvorved opgaveløsningen har ændret sig i forhold til mulighederne for at håndtere kravene i arbejdet. Der har samtidig hermed været nogle situationer med uklarheder i opgaveløsningen, hvor der ikke har været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og til hvilken kvalitet.

Psykiatrien:
På nogle af de besøgte arbejdssteder har opgaveporteføljen og arbejdsopgavens indhold ændret sig, hvorved opgaveløsningen har fået et andet indhold og kvalitet. Der har i nogle tilfælde været ændringer i, hvilken kvalitet og service, der tilbydes i forhold til behandling af de indlagte og henviste patienter. Dette har betydet, at arbejdet i nogle tilfælde har været planlagt, tilrettelagt og udført, så det har medført alvorlige arbejdsmiljømæssige konsekvenser for de ansatte.

Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres (herunder uklare krav) ses, når der er:

  • Manglende prioritering af arbejdsopgaverne set i forhold til mulighederne for at håndtere kravene i arbejdet.
  • Manglende planlægning og tilrettelæggelse i udførelsen af arbejdsopgaver set i forhold til, hvad det er realistisk at nå til den udmeldte kvalitet. Dette skal ses i lyset af, at langt de fleste patienters behandlingsforløb er accelereret.
  • Manglende klarhed over ansvars- og kompetenceområder og over arbejdsopgavernes indhold, herunder hvordan arbejdsopgaverne prioriteres i forhold til hinanden.
  • Manglende oplæring, uddannelse og instruktion i udførelsen af arbejdsopgaverne især hos vikarer og nyansatte og/eller når medarbejdere får nye arbejdsopgaver eller -funktioner.
  • Manglende handlemuligheder i længere perioder med væsentligt sygefravær eller væsentlig overbelægning. Her tænkes på midlertidige foranstaltninger, der eksempelvis enten kan mindske opgavebyrden eller øge ressourcerne for at imødegå sundhedsskadelige belastningsreaktioner.

Disse faktorer, og en manglende balance mellem kravene i arbejdet og medarbejdernes muligheder for at håndtere disse krav, kan medføre en række alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser, såsom fx øget arbejdstempo, manglende mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen, overarbejde, arbejdsopgaver, som ikke bliver udført eller bliver udskudt og problemer med at overholde kvalitets-/serviceniveau, da opgaver ikke kan løses til tiden.

Manglende effektiv forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres, herunder uklare krav, kan således medvirke til stress eller stressrelaterede sygdomme, bl.a. angst, depression og hjerte-/karsygdomme.

Når Arbejdstilsynet vurderer den sundhedsmæssige risiko i sager om stor arbejdsmængde og tidspres, er det væsentligt, at belastningerne har stået på over længere tid og der forekommer alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser.

Høje følelsesmæssige krav

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 16 påbud om høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Jobgruppen sygeplejersker:
I arbejdet med patienter med særlige behov, fx hjerneskadede, demente, døende og til en vis grad patienter med psykiatriske lidelser, kan medarbejderne opleve høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Arbejdet er ofte karakteriseret ved, at der er krav om:

  • at have overblik og være på forkant med patienter, som kan have en uforudsigelig adfærd.
  • at der skal udvises ansvarlighed samtidig med, at egne og patientens følelser og til tider voldsomme reaktioner skal håndteres.
  • indlevelse og indføling, herunder krav om bestemt adfærd.
  • kendskab til den enkelte patient og den enkelte patients forløb.
  • at håndtere andres følelser og reaktioner.
  • støtte og hjælp til sorg- og/eller krisebearbejdning eller ved dødsfald blandt patienter.
  • tæt samarbejde med kolleger.

Psykiatrien:
I arbejdet med patienter med psykiatriske lidelser kan medarbejderne opleve høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Arbejdet er ofte karakteriseret ved, at der er krav om:

  • at have overblik og være på forkant med patienter, som kan have en til tider latent og uforudsigelig adfærd. Psykiatriske patienter kan have en dobbeltdiagnose, hvilket betyder, at deres adfærd kan være præget af uforudsigelighed.
  • at der skal udvises ansvarlighed samtidig med, at egne og patientens følelser og til tider voldsomme reaktioner skal håndteres.
  • indlevelse og indføling, herunder krav om bestemt adfærd overfor patienterne og pårørende.
  • kendskab til den enkelte patient og den enkelte patients forløb.
  • tæt samarbejde med kollegaer.

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav ses, når der mangler:

  • klare målsætninger og succeskriterier for arbejdet.
  • fælles faglig tilgang til målgruppen og kerneopgaven.
  • mulighed for regelmæssig og systematisk supervision og sparring med kolleger/ledelse, herunder redskaber til at bevare og fastholde den professionelle rolle i relationen med patienter og pårørende.
  • forebyggelse og håndtering af svære hændelser i relationen med patienter. Herunder beredskab til at håndtere den akutte situation samt opfølgning på hændelserne på længere sigt.
  • tilstrækkelig oplæring, uddannelse og instruktion i relevante patientgrupper og deres specielle problemstillinger.

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav kan resultere i arbejdsmæssige og personlige konsekvenser, såsom fx klager fra patienter, behandlings- og plejeplaner følges ikke, usikkerhed om, hvornår arbejdet er udført tilstrækkeligt, følelse af utilstrækkelighed hos medarbejderne, manglende overskud i arbejdet og oplevelse af dårlig samvittighed.

Manglende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan bl.a. medføre, at medarbejderne udvikler stress eller stressrelaterede sygdomme som angst eller depression.

Vold og trusler om vold samt traumatiske hændelser

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 30 påbud om vold, trusler om vold samt traumatiske hændelser i arbejdet.

Jobgruppen sygeplejersker:
På få af de besøgte arbejdssteder har der været konkrete hændelser, hvor medarbejdere har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, og hvor medarbejderne samtidig ikke har modtaget effektiv psykisk førstehjælp efter udsættelse for vold eller voldsomme hændelser. Ved nogle besøg har der ikke været et tilstrækkeligt beredskab for psykisk førstehjælp eller der er ikke udarbejdet en lokal voldspolitik, som eksempelvis definerer:

  • hvilket beredskab, der skal være når situationer med vold og trusler opstår i arbejdet med indlagte patienter.
  • hvad der forstås med psykisk og fysisk vold.
  • hvornår medarbejderne er udsat for risikoen i deres arbejde.
  • retningslinjer for opfølgning og håndtering af konkrete hændelser.

Psykiatrien:
På flere af de besøgte arbejdssteder har der været risiko for vold og trusler om vold, og især når målgruppen er svært behandlingskrævende, traumatiserede, og når deres adfærd er mere uforudsigelig og pludselig med udadreagerende adfærd, er risikoen til stede. Risikoen for vold og trusler om vold ved arbejdsopgaver optræder ligeledes, når der ikke er tilstrækkeligt velkendte og klare retningslinjer for effektiv hjælp og støtte fra kollegaer/ledelse, samt når de fysiske rammer øger risikoen for vold og trusler, eksempelvis ved at der ikke er egnede flugtveje. På flere af arbejdsstederne har der desuden været konkrete episoder, hvor medarbejdere har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold fra psykiatriske patienter. Der har endvidere været besøg, hvor medarbejdere har udført alene-arbejde samtidig med, at der har været en risiko for fysisk og psykisk vold fra psykiatriske patienter. På flere af de besøgte arbejdssteder, foretages der ikke systematiske risikovurderinger i arbejdet med udadreagerende patienter, som kan reagere med både psykisk og fysisk vold.

Utilstrækkelig forebyggelse af vold og trusler om vold kan ses, når der mangler:

  • systematisk risikovurdering ved ændringer i målgruppen eller ændringer i enkelte patienters funktionsniveau. Desuden en manglende systematisk risikovurdering af nye/”ukendte” patienter, som ikke tidligere er set i det konkrete behandlingstilbud.
  • systematisk registrering af voldsepisoder.
  • systematisk opfølgning på konkrete voldsepisoder, som var rettet mod enkelte medarbejdere.
  • effektive og hurtige alarmeringsmuligheder ved risiko for vold og trusler om vold.

Dette kan medføre, at den udsatte medarbejder overlades til egen håndtering af belastningerne, og at vold og trusler ikke gøres til et fælles arbejdsmiljømæssigt anliggende.

Et lavt forebyggelsesniveau i forhold til udsættelse for vold og trusler kan medføre, at medarbejderne påføres fysiske skader og/eller udvikler stress eller stresslignende tilstande – herunder PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom).

Gode råd til branchen

Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. handle om:

  • At tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og med realistiske målsætninger og tidsrammer.
  • At være klar i udmeldingen om, hvilken service og hvilken kvalitet, der skal ydes i forbindelse med arbejdsopgaverne og hvordan disse skal prioriteres og koordineres i det daglige.
  • At ledelsen delegerer ansvar og kompetence til medarbejderne afpasset efter medarbejdernes kunnen.
  • At være bevidst om, at ændringer og forandringer i arbejdsopgaver, -funktioner og -processer tager tid at gennemføre og implementere i praksis.
  • At der er en gennemsigtighed i, hvilke beslutninger der træffes om ændringer i arbejdets organisering og på hvilken baggrund.
  • At planlægge og gennemføre relevant uddannelse for medarbejderne.
  • At udvikle og gennemføre personalepolitikker, fx en stresspolitik eller voldspolitik, og sikre at politikken er velkendt og implementeret i organisationen.
  • At arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler om vold, herunder bl.a. gennem et effektivt beredskab i form af en effektiv og systematisk psykisk førstehjælp ved voldsomme hændelser samt hurtige og effektive alarmeringsmuligheder.
  • At arbejde systematisk med at forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet, herunder bl.a. en fælles og systematisk italesættelse af kravene i arbejdet og hvordan de skal håndteres.
  • At bevare og fastholde muligheden for tæt kollegial og tillidsfuld sparring og støtte samtidig med tæt ledelsesmæssig støtte og opbakning.
  • Vær opmærksom på vigtigheden af et godt samarbejde mellem faggrupper, afdelinger, klinikker på tværs af organisationen og hvilken betydning det har for løsningen af kerneopgaven.

Henter PDF