Tilsynsindsats - Psykisk arbejdsmiljø: Døgninstitutioner 2014

Baggrund

Indsatsen var én ud af en række tilsynsindsatser, som Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2013 til 2015, hvor der udelukkende fokuseres på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø.

Disse indsatser er desuden karakteriseret ved, at tilsynsformen er dybdegående i forhold til den enkelte virksomhed. Således indledes tilsynsbesøgene med, at Arbejdstilsynet har en længerevarende telefonisk kontakt med virksomhederne. Dette med henblik på, at tilsynsbesøgene kan blive så målrettede, som muligt, hvilket vurderes at være et godt fundament for den efterfølgende dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, samt for planlægningen af besøgene (herunder gruppesamtalerne).

Endelig har Arbejdstilsynet i disse indsatser afsat en del flere ressourcer pr. til-synsbesøg, end ved sædvanlige tilsynsbesøg.

Tilsynsindsatsen inden for døgninstitutioner

Arbejdstilsynet gennemførte tilsynsindsatsen om psykisk arbejdsmiljø inden for døgninstitutioner fra 1. januar til 31. december 2014.

Følgende brancher var omfattet af indsatsen:

• 871020 Institutionsophold med sygepleje i.a.n.
• 872010 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap
• 872020 Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede
• 873010 Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap
• 873020 Beskyttede boliger o.l.
• 879010 Døgninstitutioner for børn og unge
• 879020 Familiepleje
• 879090 Andre former for institutionsophold
• 889920 Flygtninge- og asylcentre
• 970000 Husholdninger med ansat medhjælp.

Der blev ført tilsyn med 210 virksomheder.

Afgørelser

På de 210 besøgte virksomheder er der givet 114 afgørelser og 58 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, og 79 af de 210 virksomheder har fået mindst 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Antal besøgte virksomheder og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø indenfor døgninstitutioner (ekskl. plejehjem og hjemmehjælp) i indsatsen i 2014:

Af de 114 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er flest givet for risikofaktoren "vold og traumatiske hændelser".

Tabel 2: Antal afgørelser fordelt på risikofaktorer indenfor døgninstitutioner (ekskl. plejehjem og hjemmehjælp) i indsatsen i 2014:

De 58 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er fordelt på de samme risikofaktorer som afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets erfaringer fra indsatsen

Nedenfor beskrives eksempler på, hvilke forhold, som har været udslagsgivende for, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud.

Vold og traumatiske hændelser

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 66 afgørelser om vold og traumatiske hændelser.

På flere af de besøgte arbejdssteder, foretages ikke systematiske risikovurderinger i arbejdet med udadreagerende borgere, som kan reagere med både verbal og fysisk vold. Der ses i den forbindelse tilfælde, hvor medarbejderne accepterer trusler og vold som et vilkår i dagligdagen.

Den manglende forebyggelse har typisk bestået af:

• Mangelfuld eller ikke systematisk risikovurdering ved modtagelse af nye borgere eller ændringer i enkelte borgeres funktionsniveau
• Uensartet faglig tilgang til borgere med udadreagerende adfærd
• Usystematisk registrering af og opsamling på voldsepisoder
• Manglende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med voldsrisiko ved alenearbejde.

Dette kan medføre, at den udsatte medarbejder overlades til egen håndtering af belastningerne, og at vold og trusler ikke gøres til et fælles arbejdsmiljømæssigt anliggende.

Et lavt forebyggelsesniveau i forhold til udsættelse for vold og trusler kan medføre, at medarbejderne påføres fysiske skader og/eller udvikler stress eller stresslignende tilstande – herunder PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom).

Stor arbejdsmængde og tidspres

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 17 afgørelser om stor arbejdsmængde og tidspres.

På døgninstitutionerne findes mange borgere med særlige behov (bl.a. borgere med senhjerneskade, misbrug, psykiatriske lidelser og dobbeltdiagnoser, samt traumatiserede flygtninge), hvilket påvirker både arbejdsmængde og tidspres.

Generelt oplever døgninstitutionerne en øget kompleksitet i borgernes problemstillinger, hvilket i nogle tilfælde medfører tidskrævende og komplicerede pædagogiske handlingsforløb, som bl.a. også indebærer høje krav til skriftlig dokumentation i form af handleplaner mv.

Disse faktorer, og en eventuelt manglende balance mellem kravene i arbejdet og medarbejdernes muligheder for at håndtere disse krav, kan medføre en række alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser.

Manglende effektiv forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres kan således medvirke til stress eller stressrelaterede sygdomme, bl.a. angst, depression og hjerte-/karsygdomme.

Når Arbejdstilsynet vurderer sådanne tilfælde, er det væsentligt, at belastningerne er foregået over længere tid.

Høje følelsesmæssige krav

Arbejdstilsynet har i indsatsen afgivet 16 afgørelser om høje følelsesmæssige krav.

I arbejdet med borgere med særlige behov, fx hjerneskadede, misbrugere, borgere med psykiatriske lidelser og dobbeltdiagnoser samt traumatiserede flygtninge, kan medarbejderne opleve høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Arbejdet inden for branchen er ofte karakteriseret ved, at der er krav om:

• At være på forkant med borgere, som kan have en uforudsigelig adfærd
• At der skal udvises ansvarlighed samtidig med, at egne og borgerens følelser og borgerens til tider voldsomme reaktioner skal håndteres.

Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav ses, når der mangler:

• Klare målsætninger og succeskriterier for arbejdet
• Fælles faglig tilgang til målgruppen og kerneopgaven
• Mulighed for supervision og sparring med kolleger/ledelse.

Mangelfuld forebyggelse kan også vise sig ved, at arbejdspladsen reagerer langsomt, så der går lang tid fra en problematik kortlægges til der handles effektivt og tilstrækkeligt.

Manglende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan bl.a. medføre, at medarbejderne udvikler stress eller stressrelaterede sygdomme som angst eller depression.

Gode råd til branchen

Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. handle om:

• At tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og med realistiske målsætninger og tidsrammer
• At ledelsen delegerer ansvar og kompetence til medarbejderne afpasset efter medarbejdernes kunnen
• At planlægge og gennemføre relevant uddannelse for medarbejderne
• At udvikle og gennemføre personalepolitikker, fx en stresspolitik
• At arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler om vold, herunder arbejde systematisk med risikovurderinger
• At arbejde systematisk med at forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet.