Muskel- og skeletbesvær

Arbejde med løftede arme og operationskrævende skulderlidelser

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2019)

Arbejde med løftede arme er en særlig risikofaktor for skulderlidelser. Det er dog uvist, hvor højt armene kan være løftet (90°, 60°, 30°), og hvor længe ad gangen armene kan være løftet over 90° (5, 10, 15 sek.), før risikoen for skulderlidelser stiger. Projektets overordnede formål er at undersøge, hvilken effekt arbejde med løftede arme har for risikoen for skulderlidelser.

De specifikke formål er:

- At undersøge, hvor lang tid per dag armene kan være løftet i forskellige vinkler (>30°-60°, >60°-90° og >90°) før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode

- At undersøge, hvor længe ad gangen armene kan være løftet >90° i træk (>0-5, >5-10, >10-15 og >15 sek.), før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode

- At undersøge, hvornår i en 10 års periode at arbejde med løftede arme >90° særligt øger risikoen for skulderlidelser (belastning tæt på diagnosetidspunkt v.s belastning flere år før diagnosetidspunkt)

- At undersøge, om en given kumuleret belastning opnået på forskellig vis medfører samme risiko for skulderlidelser (lav belastning over flere år vs. høj belastning over få år).

 

Øger høj fysisk aktivitet på arbejdet risikoen for progression af åreforkalkning, hypertension og hjertesygdom – og er der forskelle mellem kvinder og mænd?

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Holbæk

Bevilling: 3,0 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at undersøge sammenhænge mellem høj fysisk aktivitet på arbejde samt løftearbejde, og risiko for hjertesygdom, udvikling i blodtryk og åreforkalkning blandt mænd og kvinder. Dette undersøges på baggrund af data fra prospektive undersøgelser fra Finland (KIHD) og Danmark (MONICA 1 og 10 og CAMB).

Projektet vil bidrage til forståelsen af sammenhænge og bagvedliggende fysiologiske mekanismer mellem fysisk aktivitet i arbejde eller løftearbejde og åreforkalkning, forhøjet blodtryk og hjertesygdom, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Resultaterne vil dermed bidrage til evidensgrundlaget for fremtidige anbefalinger og målrettet forebyggelse og rehabilitering af åreforkalkning, forhøjet blodtryk og hjertesygdom blandt danske arbejdstagere.

 

Dosis-responssammenhæng mellem løftearbejde og risiko for muskel- og skeletbesvær hos lagerarbejdere tilknyttet danske dagligvarebutikker

Ansøger: NFA, 1 ph.d.

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2018)

Formålet med projektet er at undersøge dosis-responssammenhængen mellem løftearbejde og muskel- og skeletbesvær hos lagerarbejdere tilknyttet danske dagligvarekæder med metoder, der ligger udover traditionelle spørgeskemaer.

Projektet vil dermed levere viden baseret på et mere objektivt datagrundlag om både kort- og langtidssammenhængene mellem løftearbejde og muskel- og skeletbesvær hos en jobgruppe, hvor der generelt er udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø, og hvor det er muligt at kvantificere løftemængden gennem arbejdslister. Endvidere vil projektet belyse psykologiske og sociale faktorers betydning i denne sammenhæng for at komme hele vejen rundt om den biopsykosociale model.

 

Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø for arbejde efter folkepensionsalderen

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2018)

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der bidrager til at nogle personer bliver på arbejdsmarkedet til efter, at de har passeret folkepensionsalderen (over 65 år). En øget indsigt i, hvilke konkrete faktorer i arbejdsmiljøet der har betydning – også for faglærte og ufaglærte – er centralt for arbejdsgivere, der ønsker at fastholde medarbejdere efter folkepensionsalderen. Resultaterne kan dermed bidrage til at skabe grobund for at fremme disse faktorer på danske arbejdspladser og ad den vej bidrage til at gøre det attraktivt for flere at arbejde efter folkepensionsalderen.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

  1. Hvilke faktorer i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø – samt kombinationen af disse – er specielt forbundet med beskæftigelse efter folkepensionsalderen (over 65 år)?
  2. I hvilken grad kan faktorer som engagement i arbejdet, gode samarbejdsrelationer, høj indflydelse og anerkendelse bidrage til at man bliver længere, selvom arbejdet er fysisk betonet?
  3. Hvilke arbejdsmiljøfaktorer er specielt relevante hos henholdsvis ufaglærte, faglærte, personer med kort/mellemlang uddannelse og lang uddannelse i forhold til at arbejde efter folkepensionsalderen?
  4. Som supplerende analyser, undersøges også hvordan pkt. 1-3 spiller ind i forhold til at falde fra før folkepensionsalderen (under 65 år).

MSB-Kultur

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 3,0 mio. (2018)

Igennem de sidste årtier har man identificeret en række biomekaniske og psykosociale arbejdsrelaterede risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær (MSB). Dette har medført en række arbejdsrettede forebyggende tiltag og interventionsundersøgelser. Disse har dog kun vist beskeden effekt, og antallet af personer som rapporterer forringet fysisk helbred og nedsat arbejdsevne pga. MSB, er fortsat stigende i Danmark. Denne stigning ses især i brancher med høj grad af manuelt arbejde, på trods af at de fysiske krav ikke er steget, snarere tværtimod.

Formålet med projektet er, at undersøge, hvordan arbejdspladsens kultur påvirker håndteringen af muskel- og skeletbesvær (MSB-kulturen), og hvilken betydning MSB-kulturen har for arbejdsevne og sygefravær i brancher med høje fysiske arbejdskrav. En afklaring af MSB-kulturens betydning vil give mulighed for at igangsætte nye typer af forebyggelsesaktiviteter i arbejdsmiljøet. 


Styrkelse af vidensgrundlaget for branchespecifikke indsatser mod MSB blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,0 mio. (2018)

Projektets formål er systematisk at indsamle viden og derved udvikle branchespecifikke evidensbasserede anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen mod MSB blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde. Der vil blive indsamlet viden både fra den videnskabelige litteratur, fra den såkaldte grå litteratur og via interviews af nøglepersoner i arbejdsmiljøorganisationen i virksomheder indenfor byggebranchen og industrien.

Selvom der har været stort fokus på at forebygge MSB og reducere dets konsekvenser, er MSB stadig et betydeligt problem på danske arbejdspladser. MSB er mest udbredt og har de største konsekvenser blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde, eksempelvis indenfor byggebranchen og industrien. Generel viden om indsatser på arbejdspladsen mod MSB kan dog være svær at omsætte til det praktiske arbejdsmiljøarbejde, hvorfor branchefællesskaber og arbejdspladser efterspørger branchespecifik og evidensbaseret viden om implementering af effektive tiltag. Nuanceret og detaljeret evidensbaseret viden vil give relevante arbejdsmiljøaktører i byggebranchen og industrien et styrket vidensgrundlag at handle ud fra.


Betydning af organisation, ledelse, team og medarbejder for fysiske arbejdsbelastninger og muskelskeletbesvær

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Det overordnede formål med projektet er at undersøge, i hvilken grad medarbejdernes fysiske arbejdsbelastninger, dvs. hyppigheden af løft uden brug af hjælpemidler og arbejde med stærkt foroverbøjet ryg, og udvikling af muskelskeletbesvær, bestemmes af faktorer på henholdsvis organisations-, ledelses-, team-, og/eller medarbejder-niveau.

Flere brancher i Danmark er stadig præget af fysisk krævende arbejde og har ikke formået at knække koden for effektiv forebyggelse af hverken fysisk overbelastning eller muskelskeletbesvær. Samtidigt stiger andelen af medarbejdere i Danmark, som rapporterer, at være fysisk overbelastede og har muskelskeletbesvær, trods en række indsatser på arbejdspladserne.


Er repetitivt arbejde årsag til lidelser i hænder, albuer, skuldre og nakke, og fører det til erhvervsskifte og arbejdsophør?

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 1,8 mio., 1 ph.d. (2017)

Formålet med dette projekt er at undersøge

  • om repetitivt arbejde, der foregår uden større kraftanvendelse (f.eks. frisør- og bioanalytikerarbejde), øger risikoen for udvikling af behandlingskrævende smerter i hænder, albuer, skuldre og nakke og
  • om smertetilstande i hænder, albuer, skuldre og nakke i forbindelse med denne type arbejde øger risikoen for erhvervsskifte eller arbejdsophør.

Baggrunden er, at man i tidligere studier har haft vanskeligheder ved at vurdere om repetitivt arbejde i sig selv, dvs. arbejde med lav kraftanvendelse, medfører lidelser i hænder, albuer, skuldre og nakke, og om det medfører erhvervsskifte eller arbejdsophør.

Undersøgelsernes resultater vil tilsammen udgøre et robust grundlag for vurderingen af, om de anførte sammenhænge faktisk eksisterer og vil dermed kunne danne baggrund for en relevant forebyggelsesindsats indenfor berørte faggrupper.


Kan danske dagligvarekæder lære af hinanden i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Kortlægning af fysisk arbejdsbelastning og omsætning til god praksis

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Formålet med projektet er at kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæder og at undersøge, hvordan god praksis kan spredes på tværs af kæderne og butikkerne. Projektet har følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvilken fysisk belastning er der under hyppigt forekommende arbejdsopgaver og i de forskellige arbejdsområder i dagligvarebutikker fra forskellige kæder?
  • Hvilke processer opstår når praktikere i samarbejde med forskere skal omsætte forskningsresultater til praktisk anvendeligt materiale?
  • Hvordan kan kæderne og butikkerne bruge den nye viden til at lære god praksis af hinanden så arbejdet bliver mindre fysisk belastende?

Omsætning af tekniske målinger til konkret og brugbar viden om fysiske belastninger i byggebranchen

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,0 mio. (2017)

Fysiske belastninger udgør til stadighed en udfordring i byggebranchen, og flere medarbejdere og ledere efterspørger konkret og brugbar viden om hvor belastende de forskellige arbejdsopgaver er. Dansk Byggeri, 3F’s Byggegruppe, BAT-kartellet, Byggeriets Arbejdsmiljøbus og BFA Bygge-Anlæg er enige om at tilvejebringelse af denne viden er en forudsætning for at skabe effektiv forebyggelse på byggepladserne. 
Formålet med projektet er med tekniske målinger at kortlægge den fysiske belastning under forskellige arbejdsopgaver for murere og betonarbejdere, og at evaluere hvordan denne viden kan omsættes til en praktisk anvendelig form og udbredes i byggebranchen. 
Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilken grad af fysisk belastning (intensitet, hyppighed, varighed) er der under forskellige arbejdsopgaver for murere og betonarbejdere?
  • Hvilke processer opstår når arbejdsmiljøledere fortolker forskningsmæssige resultater og skal blive enige om hvordan resultaterne kan bruges i praksis?
  • Hvad er potentialet for at udbrede resultaterne i branchen?

Såfremt fremgangsmåden viser sig at være hensigtsmæssig kan metoden udbredes på tværs af jobgrupper med fysisk belastende arbejde, og vil samtidig være et godt udgangspunkt for at afprøve metoderne i mindre virksomheder end dem, der pt. har meldt sig til projektet.


Er høje fysiske arbejdskrav en barriere for en fysisk aktiv fritid?

Ansøger: NFA, 1 ph.d. 
Bevilling: 1,8 mio. (2017)

Medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav har behov for en fysisk aktiv fritid for at opretholde et godt helbred gennem et langt arbejdsliv, men mange personer med fysisk krævende arbejde er fysisk inaktive i fritiden. Typisk forklares dette gennem social baggrund, da usund fritidsadfærd oftest forbindes med de lavere sociale klasser. Men en fysisk inaktiv fritid kan være forårsaget af fysisk hårdt arbejde. Dette kan skyldes, at de høje fysiske arbejdskrav lægger en belastning på bevægeapparatet og kredsløbet, hvilket kan udtrætte medarbejderne og dermed udgøre en barriere for en fysisk aktiv fritid. Sammenhængen er dog ikke veldokumenteret.

Nuværende anbefalinger og indsatser rettet mod at øge fysisk aktivitet blandt kortuddannede jobgrupper er hovedsageligt individorienteret uden at inkludere forhold på arbejdspladsen. Hvis fysiske arbejdskrav udgør en barriere for en fysisk aktiv fritid, er der behov for en ændring af anbefalingerne og indsatserne til at inddrage tilrettelæggelse af det fysiske arbejdsmiljø og arbejdspladsen.

Nuværende anbefalinger og indsatser rettet mod at øge fysisk aktivitet blandt kortuddannede jobgrupper er hovedsageligt individorienteret uden at inkludere forhold på arbejdspladsen. Hvis fysiske arbejdskrav udgør en barriere for en fysisk aktiv fritid, er der behov for en ændring af anbefalingerne og indsatserne til at inddrage tilrettelæggelse af det fysiske arbejdsmiljø og arbejdspladsen.

Formålet med projektet er derfor at undersøge om udvalgte høje fysiske arbejdskrav i arbejdet har betydning for en fysisk inaktiv fritid blandt kortuddannede jobgrupper med henblik på at kunne give mere målrettede anbefalinger om fysisk aktivitet til medarbejdere med manuelt arbejde. Det kan potentielt give en bedre balance mellem fysisk aktivitet i arbejde og fritid, hvilket er afgørende for at opretholde en god arbejdsevne livet igennem.


Har ældre et større behov for restitution og hvile efter manuelt arbejde end yngre?

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Arbejdsstyrken i Danmark bliver ældre, og derfor er der behov for, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid. Selvom det er muligt for mange, er det en særdeles stor udfordring for erhvervsaktive med manuelt arbejde.

Den fysiske kapacitet falder med alderen. Det kan betyde at ældre medarbejdere med manuelt arbejde har et større behov for restitution og hvile end yngre for at overkomme arbejdsrelateret træthed. Hvis behovet for restitution og hvile over længere tid ikke bliver imødekommet, øges risikoen for at den fysiske kapacitet forringes yderligere og helbred og arbejdsmarkedstilknytning er i risiko.

Vores viden om behov for restitution og hvile stammer primært fra idrætsverdenen. Men de fysiske aktiviteter og muligheder for hvile er af en helt anden karakter på arbejdet. Alligevel er vores viden om behov for restitution og hvile fra forskellige fysiske arbejdskrav blandt yngre og ældre medarbejdere meget begrænset. Projektet vil derfor undersøge om:

  • kortuddannede ældre har et større behov for restitution og hvile efter arbejde end yngre
  • hvilke specifikke fysiske arbejdskrav øger det fremtidige behov for restitution blandt kortuddannede medarbejdere
  • høje fysiske arbejdskrav medfører et større behov for restitution og hvile efter arbejde blandt ældre end yngre medarbejdere

Projektet vil bidrage med ny viden om alder og forskellige fysiske arbejdskravs betydning for behov for restitution og hvile efter arbejde. Denne viden anses som nødvendig for at fremme et godt langt arbejdsliv blandt især ældre medarbejdere med manuelt arbejde.


Vejen frem – Udvikling af en fælles indsats for forebyggelse, arbejdsfastholdelse og rehabilitering af medarbejdere med muskelskeletbesvær og fysisk krævende arbejde

Ansøger: SDU
Bevilling: 1,5 mio. (2016)

Formålet med dette projekt er at udvikle, afprøve og formidle tre redskaber, som ansatte, ledere, og praktiserende læger i samarbejde kan anvende til at sætte ord på et fælles mål for den ansattes arbejdssituation, så den ansatte kan beholde sin tilknytning til arbejdspladsen tidligt i sygeforløbet. 

Redskaberne bliver udviklet under hensyntagen til aktørernes ønsker og behov. 

Projektet vil også beskrive de redskaber, der allerede bliver brugt på arbejdspladserne og vurdere, hvor brugbare de er. Endelig vil projektet vurdere, hvordan danske og udenlandske erfaringer på området kan bruges i en bredere dansk sammenhæng. 

Det vil projektet gøre ved:

  • at bruge fokusgruppeinterviews, dialog og workshops til at undersøge de muligheder og begrænsninger, der er for at skabe et tættere samarbejde mellem den ansatte, lederen og den praktiserende læge.
  • Systematisk at gennemgå resultaterne fra dansk og international forskning på området.

Måling af fysiske arbejdskrav, udvikling og implementering af en medarbejderinvolverende ergonomisk intervention blandt pædagoger og -medhjælpere i vuggestuer

Ansøger: NFA
Bevilling: 4,2 mio. (2016)

Pædagoger og pædagogmedhjælpere i vuggestuer i Danmark oplever, at de bærer og løfter meget i løbet af en arbejdsdag, og at de ofte arbejder med ryggen foroverbøjet eller siddende på hug. De oplever også, at deres arbejde er fysisk anstrengende, og at de hyppigt har ondt i kroppen. 
Der eksisterer nærmest ingen forskningsbaseret viden om de faktiske fysiske krav i arbejdet, som vuggestuepersonale skal håndtere på jobbet. Der mangler også forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst reducerer fysiske krav og muskelskeletbesvær (MSB) blandt vuggestuepersonale. Det er derfor ikke muligt at give anbefalinger om forbedring af de fysiske arbejdskrav og MSB, som er baseret på veldokumenteret viden for denne gruppe. 
Formålet med dette forskningsprojekt er derfor at opbygge en større forskningsbaseret viden om netop hvor høje de fysiske arbejdskrav er, og hvordan de fysiske arbejdskrav og MSB blandt vuggestuepersonale kan reduceres. 

Forskerne vil måle de fysiske arbejdskrav, som vuggestuepersonale bliver udsat for med pålidelige tekniske målinger og observationer henover flere arbejdsdage, både inden og efter interventionen. Det er første gang dette bliver gjort for målgruppen. 

Forskerne bag projektet vil udvikle, implementere og evaluere effekten af en medarbejderinddragende ergonomisk intervention med udgangspunkt i vuggestuepersonalets egne oplevelser af belastende arbejdsopgaver i udførelsen af kerneopgaven for at reducere fysisk anstrengelse og MSB. 

Resultaterne fra projektet vil besvare disse to spørgsmål:

  • Hvor høje er de fysiske krav i arbejdet for vuggestuepersonale?
  • Vil en ergonomisk intervention med medarbejderne i centrum for at identificere og forbedre belastende arbejdsopgaver reducere fysisk anstrengelse i arbejdet og MSB blandt vuggestuepersonale?

Resultaterne fra projektet vil således give efterspurgt ny viden om både de fysiske krav i arbejdet, samt om hvorvidt en medarbejderinddragende ergonomisk intervention kan reducere fysisk anstrengelse i arbejdet og MSB blandt vuggestuepersonale.


Teknisk målte fysiske krav i arbejdet og langtidssygefravær

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,4 mio.

Høje fysiske krav i arbejdet er årsag til hver fjerde længerevarende sygemelding i Danmark og Norge. Det viser undersøgelser af de to befolkninger. Men hvornår er de fysiske krav i arbejdet for høje? Og kan fysiske krav i arbejdet til og med forebygge sygemeldinger, hvis arbejdet bliver tilrettelagt på den rigtige måde? 
Formålet med projektet er at anvende data om fysiske krav i arbejdet, som er indsamlet med teknisk udstyr, og koble dem med registeroplysninger om langtidssygefravær.

Projektet vil

  • medvirke til at opbygge det nødvendige vidensgrundlag for at fastslå, hvornår de fysiske krav i arbejdet bliver så høje, at de øger risikoen for langtidssygefravær.
  • give ny viden om, hvorvidt fysiske krav i arbejdet kan medvirke til at forebygge langtidssygefravær, hvis de fysiske krav bliver tilrettelagt på den rigtige måde.

Denne viden er nødvendig for at kunne give vidensbaserede anbefalinger til medarbejdere, virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle om fysiske arbejdskrav og langtidssygefravær.


Udforskning af arbejdsmiljø og muskuloskeletalt helbred med brug af Den Muskuloskeletale Forskningsdatabase ved Dansk Ramazzini Center

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 1,2 mio.

Dette projekt udforsker sammenhænge mellem arbejdsmiljø og muskuloskeletalt helbred med brug af Den Muskuloskeletale Forskningsdatabase ved Dansk Ramazzini Center. Aktuelt rummer forskningsdatabasen spørgeskemadata for 39.590 personer, der har deltaget i ni tidligere arbejdsmedicinske studier af bl.a. håndværksmæssigt og industrielt arbejde, rengøringsarbejde og arbejde i plejesektoren. Databasen indeholder selvrapporterede oplysninger om blandt andet smerter, livsstilsforhold og psykosocialt arbejdsmiljø og kan kobles med registerdata vedrørende helbredsforhold og erhvervstilknytning. Dermed giver databasen enestående muligheder for omkostningseffektive forløbsstudier inden for den biopsykosociale referenceramme. Projektet belyser følgende hypoteser:

  • Igangsættelse af en arbejdsskadesag forringer i sig selv ikke den erhvervsmæssige prognose efter operation for ryglidelser, karpaltunnelsyndrom og skuldersygdom. De forskningsresultater, der tyder på dette, kan i stedet forklares med, at sandsynligheden for anmeldelse af en arbejdsskade er forøget blandt personer, der er erhvervstruede (’omvendt årsagssammenhæng’).
  • Håndledsbelastende arbejde er forbundet med forøget risiko for karpaltunnelsyndrom og operation herfor, og sandsynligheden for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter operation falder med omfanget af håndledsbelastende arbejde.
  • Incidensen af operationer for diskusprolaps og andre ryglidelser stiger med de samlede løftemængder over en årrække (nedslidning), og kombinationen af rygsmerter og rygbelastende arbejde er forbundet med en særlig forøget risiko for senere operation i ryggen. Hvis hypotesen bekræftes, vil vi afdække, hvor meget man kan løfte per dag hen over en årrække, før risikoen for sygdom med behov for operation øges.
  • Sandsynligheden for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter operation for diskusprolaps og andre ryglidelser falder med de samlede daglige løftemængder i arbejdet. Belastende psykosociale arbejdsforhold (høje krav i kombination med lav indflydelse; lav social støtte) spiller også en negativ rolle for prognosen.

Løftearbejde – en risikofaktor for hjertekarsygdom?

Ansøger: NFA
Bevilling: 1,5 mio.

At løfte er en naturlig del af arbejdet for mange medarbejdere i Danmark. Det er velkendt, at tungt løftearbejde øger risikoen for at få smerter i muskler og led, men påvirker tunge løft også risikoen for hjertekarsygdom? Dette forskningsprojekt vil bidrage med ny og nødvendig viden i forhold til løftearbejde og hjertekarsygdom.

Øget viden om de akutte og længerevarende effekter af løftearbejde på blodtryk og risiko for iskæmisk hjertesygdom kan have betydning for mange erhvervsaktive i Danmark. Det vil kunne bidrage til en forbedring af den generelle forebyggelse af hjertekarsygdom, og medvirke til, at arbejdet kan tilrettelægges bedst muligt.

Formålet med projektet er at

  • måle, hvilken effekt en arbejdsdag med løftearbejde har på medarbejdernes blodtryk og endothelfunktion
  • undersøge de langsigtede effekter af løftearbejde på blodtryk
  • undersøge, om medarbejdere, der allerede har forhøjet blodtryk (hypertension), har større risiko for at få iskæmisk hjertesygdom, hvis de også har løftearbejde

Får man ondt i lænderyg og knæ af meget stående og gående arbejde, og er grad af stillestående, gangtempo og pauser af betydning?

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio.

60 procent af alle beskæftigede i Danmark står og/eller går mindst halvdelen af arbejdsdagen, og en fjerdedel står og/eller går næsten hele arbejdstiden.

Formålet med projektet er således at undersøge, om stående og gående arbejde øger risikoen for eller beskytter mod muskelskeletbesvær, samt betydningen af graden af stillestående arbejde, gangtempo og længerevarende perioder af stående/gående arbejde uden pauser og variation.

Projektet vil derfor besvare følgende spørgsmål: Får man ondt i lænderyggen og knæene af at stå op det meste af dagen på arbejdet? Har det betydning, om; a) arbejdet er stillestående, eller tillader bevægelser indimellem, om b) arbejdet foregår i højt eller lavt gangtempo, eller om c) det stående arbejde foregår i langvarige sammenhængende perioder, eller arbejdet bliver afbrudt af pauser og andet varieret arbejde?


Deltagerinvolverende intervention mod fysiske risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær i byggebranchen - procesevaluering

Ansøger: NFA, 1 post.doc.
Bevilling: 0,9 mio.

Projektet er en procesevaluering af et igangværende projekt, der er finansieret fra anden side. I det allerede støttede projekt er der planlagt at kortlægge de mest fysisk belastende arbejdsopgaver for personer i byggebranchen, eksempelvis betonarbejde og tømrerarbejde. Samtidig vil projektet gennemføre deltagerinvolverende intervention rettet mod de målte fysiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet for udvikling af muskel- og skeletbesvær.

Programteorien som ønskes belyst gennem procesevalueringen er, at workshops med medarbejderinddragelse og brug af tekniske målinger under arbejdsdagen på medarbejdernes egen krop kan 1) tilføre ny viden omkring relevante belastninger i arbejdet, 2) øge motivationen og mulighederne blandt medarbejdere og ledere for at finde løsninger til at mindske de fysiske belastninger i arbejdet, 3) lede til mere effektive handleplaner der opleves som relevante for medarbejdere og ledere, og 4) øge mulighederne for at interventionen efterfølgende implementeres og forankres på arbejdspladsen.


Titel: Aldring og fysisk betonet arbejde

Ansøger: AMK Aalborg 
Bevilling: 3,5 mio. 
1 ph.d. 

Folketinget vedtog i 2012 at forhøje pensionsalderen. For personer født efter 1966 vil pensionsalderen blive mindst 69 år og den forventes at stige yderligere til måske over 70 år, på grund af øget middellevealder. Selv om levealderen stiger, er der ikke noget der tyder på, at aldringen starter senere i livet. Særligt for mennesker med fysisk hårdt arbejde, som håndværkere kan den forhøjede pensionsalder give problemer med at leve op til arbejdets krav. Aldring særligt af lunger og muskler har betydning for den fysiske evne, men man ved for lidt om det også betyder noget for at forblive i arbejde som f.eks. 69-årig. Man ved dog, at aldringen både af muskler og lunger tager særlig fart fra 65-årsalderen. 

Ved hjælp af undersøgelser baseret på registre, spørgeskema, af lunger og muskler samt interview vil aldringens betydning for evnen til at fastholde et håndværksarbejde blive kortlagt. Man vil også prøve at finde ud af, hvorfor nogle ældre håndværkere forlader deres arbejde og andre bliver ved. Resultaterne kan give viden om, hvad den ældre håndværker kan klare og hvad årsagerne er til, at nogle bliver ved og andre ikke. Endvidere vil resultaterne kunne sige noget om, hvordan arbejdet skal indrettes for, at den 69-årige håndværker også kan være på arbejdsmarkedet.


Deltagerinvolverende interventioner mod fysiske risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær i byggebranchen

Ansøger: NFA
Bevilling: 1,8 mio., 1 ph.d.

Det er dette projekts hypotese, at fysiske belastninger i arbejdsmiljøet kan reduceres igennem identifikation med objektive målemetoder og efterfølgende deltagerinvolverende intervention med hensyntagen til psykosociale og organisatoriske forhold. Det primære effektmål er ændringen fra før til efter interventionen i antal events med uhensigtsmæssig fysisk belastning målt som en kombination af muskelbelastning (EMG) og kropsposition (actigrafi) under arbejdsdagen.

Projektet vil derfor besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilke konkrete arbejdsopgaver er mest belastende for personer i byggebranchen, eksempelvis med betonarbejde (herunder støbning og armering) og tømrerarbejde (herunder gipsarbejde og isætning/udskiftning af vinduer)? (objektive målinger under arbejdsdagen).
  2. Hvordan planlægger og gennemfører medarbejdere og ledere forebyggende interventioner, når byggeopgaver typisk er relativt kortvarige, foranderlige og kontekstafhængige? (procesevaluering).
  3. Hvad er effekten af en deltagerinvolverende intervention på de målte fysiske risikofaktorer? (effektevaluering).

Karpaltunnelsyndrom som signalsygdom for sundhedsskadelig håndledspåvirkninger

Ansøger: AMK Aarhus, 1 ph.d.
Bevilling: 3,7 mio.

Undersøgelsens overordnede formål er at evaluere anvendeligheden af karpaltunnelsyndrom (KTS) som signalsygdom for sundhedsskadelige håndledspåvirkninger, så øget forekomst af KTS kan udnyttes til at pege på risikofag, hvor der er behov for målrettede interventioner. Formålet er derfor også at dokumentere et sikkert niveau for håndledspåvirkninger.

Undersøgelsen består af fire delundersøgelser:

  • KTS som signalsygdom
  • Dokumentation af sikkert niveau for hånd- og armbelastende arbejde
  • Nervepåvirkning ved intensivt hånd- og armbelastende arbejde
  • Hånd- og armbelastende arbejdes betydning for prognosen ved KTS og KTS-lignende symptomer

Lyskebrok og kroniske smerter efter operation for lyskebrok – betydning af fysiske påvirkninger i arbejdet  

Ansøger: AMK Herning, 1 ph.d.
Bevilling: 3,5 mio. 

Projektets formål er at undersøge, om fysiske påvirkninger i arbejdet øge risikoen for udvikling af lyskebrok og kroniske smerter efter operation for lyskebrok. Lyskebrok er den hyppigste operation blandt mænd i den erhvervsaktive alder og forårsager kroniske smerter for op til 10% af de opererede i flere år efter operationen.

Hvis der findes en sammenhæng mellem daglige løfteaktiviteter og stående/gående arbejde og risikoen for operation for lyskebrok, vil der specielt indenfor brancher som industri og bygge- og anlæg være et stort forebyggelsespotentiale. Viser det sig, at fysiske påvirkninger i arbejdet øger risikoen for kroniske smerter efter operation for lyskebrok, vil midlertidige modifikationer af udvalgte arbejdsfunktioner muligvis reducere problemet.


Godt i gang efter skulderoperation: Arbejdsmedicinsk intervention med fokus på belastningstilpasning og sikring af hurtigere og mere varig tilbagevenden til arbejdet efter skulderoperation

Ansøger: AMK Aarhus
Bevilling: 1,2 mio. 

I 2010 fik omkring 5000 personer foretaget en pladsgørende skulderoperation. Et studium har vist, at 10% af denne gruppe forlader arbejdsmarkedet før tid pga. helbredsproblemer, hvilket er 10 gange så mange som i den samlede arbejdsstyrke. Det er projektets hovedhypotese, at skulderopererede patienter kan hjælpes hurtigere og mere varigt tilbage til arbejdet gennem en arbejdsmedicinsk intervention med fokus på behovsbestemt tilpasning af skulderbelastningerne i arbejdet.

Projektet afprøver en systematiseret arbejdsmedicinsk indsats for patienter, der får foretaget pladsgørende skulderoperation på offentlige sygehuse i Region Midtjylland. Målgruppen er skulderopererede patienter, der fortsat har problemer med at klare arbejdet efter operationen.

Det er målet at vurdere, om den arbejdsmedicinske indsats har positiv indflydelse på arbejdsevne, skuldersymptomer og tilfredshed efter tre, 12 og 24 måneder. De økonomiske omkostninger for at opnå en evt. positiv effekt vil også blive beregnet.