Luftvejs- og hudlidelser

Sprayprodukter, kemiske stoffer og astma i rengøringsbranchen

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,6 mio. (2017)

Rengøringsassistenter har oftere astma og astmalignende symptomer sammenlignet med ansatte i de fleste andre jobgrupper. Det viser en lang række epidemiologiske undersøgelser fra de sidste ti år. Selvom resultaterne ikke viser klart, hvilke kemikalier, processer eller mekanismer der ligger bag, så tyder det på, at der er en sammenhæng med brugen af sprayprodukter.

Projektet vil opbygge viden, så det bliver muligt at sanere i de mest uhensigtsmæssige kemikalier i sprayprodukter til rengøring. Projektet vil identificere de kemikalier i sprayprodukter til rengøring, der er potentielt ansvarlige for, at rengøringsassistenter får astma og astmalignende symptomer, og afdække mulige årsagssammenhænge. Det vil gøres ved at:

  • indhente viden fra tidligere videnskabelige undersøgelser
  • indhente data om sammenhængen mellem rengøring og astma i danske registre
  • kortlægge forbruget af sprayprodukter i den danske rengøringsbranche - inklusiv
  • specialrengøring som f.eks. at fjerne graffiti
  • ved at søge i Produktregistret, informationer om importoplysninger samt inddragelse af store aktører i den danske rengøringsbranche.

Projektet vil screene udvalgte sprayprodukter kemisk for at fastslå indholdet af betænkelige kemikalier. Bagefter foretages en vurdering af kemikaliernes giftighed ud fra

  • den kemiske screening og andre informationer om indholdet af sprayprodukterne,
  • en test af kemikaliernes effekt på lungerne, hvis man indånder dem.

Endelig testes og analyseres det, hvordan man kan blive udsat for nogle af sprayprodukterne i arbejdsmiljøet – f.eks. hvordan sprayprodukterne spredes i luften, når man anvender dem. 
Ud fra resultaterne vil projektet komme med anbefalinger til, hvilke kemikalier, man bør undlade at tilsætte til sprayprodukter, der anvendes til rengøring. Projektet vil således bidrage til at forbygge arbejdsrelateret astma i rengøringsbranchen.


 

Prioritering af den forebyggende indsats over for arbejdsbetinget håndeksem: Risikofag, eksponeringsresponsrelationer og forebyggelsesmuligheder, med fokus på vådt arbejde

 

 

Ansøger: Bispebjerg Hospital, 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio. (2016)


Arbejdsbetinget håndeksem har gennem mange år været den hyppigst anerkendte
arbejdsbetingede lidelse i Danmark. Konsekvensen af sygdommen i de sværere tilfælde er sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er ikke lykkedes effektivt at nedbringe forekomsten af arbejdsbetinget håndeksem, Projektets overordnede formål er at forbedre grundlaget for at prioritere den forebyggende indsats over for arbejdsbetinget eksem. Det skal ske:

  1. ved en afdækning af de vigtigste risiko-fag og faktorer for udvikling af arbejdsbetinget eksem. Dette gøres ved at kortlægge forekomsten af arbejdsrelateret eksem indenfor enkelte brancher fra 2003 og til nu (delprojekt la).
  2. ved en risikovurdering for udvikling af eksem baseret på varighed og intensitet af vådt arbejde. En jobeksponeringsmatrice for vådt arbejde vil blive udviklet og valideret, og den i dag ukendte eksponerings-respons sammenhæng mellem vådt arbejde og udvikling af arbejdsbetinget eksem vil blive belyst. Fokus på fag med vådt arbejde er begrundet i at dette i dag er den største kendte risikoeksponering for arbejdsbetinget eksem (delprojekt Ib),
  3. gennem et systematisk review, der belyser gennemførte interventioner over for arbejdsbetinget eksem i Tyskland, og evaluerer effekten af disse, inklusiv økonomiske ulemper og gevinster for virksomhederne og for samfundet. Samtidig foretages en sammenligning vedrørende arbejdsmiljøreguleringer og lovgivning på arbejdsskadeområdet mellem Danmark og Tyskland. Udvælgelse af Tyskland som sammenligningsgrundlag beror på, at man gennem de sidste 10 år i Tyskland har gennemført væsentlige forebyggende tiltag vedrørende arbejdsbetinget eksem (delprojekt 2).

Forebyggelse af autoimmune sygdomme i hud, lunger, kar og led forårsaget af kvartseksponering i arbejdsmiljøet

Ansøger: AMK Aarhus, 1 ph.d.
Bevilling: 3,2 mio. (2016)

Hovedformålet med dette projekt er at forebygge autoimmune sygdomme i hud, lunger, kar og led forårsaget af udsættelse for kvarts på arbejdet.

Der er tre specifikke delmål:

  • at undersøge om der er årsagssammenhæng mellem udsættelse for kvartsstøv på arbejdet og systemisk sklerodermi, leddegigt, systemisk lupus erythematosus og småkars vaskulitis.
  • at beskrive eksponeringsrespons-sammenhæng mellem udsættelse for kvartsstøv på arbejdet og disse autoimmune sygdomme samt afdække eventuelle tærskelværdier.
  • at undersøge hvilke arbejdsforhold indenfor en række fag og brancher som medfører udsættelse for høje niveauer af kvartsstøv i dagens Danmark

Projektet har de bedste muligheder for at besvare disse forskningsspørgsmål gennem en kombination af omfattende, allerede tilgængelige data, nye danske målinger af kvartseksponering og et stærkt internationalt forskningssamarbejde. Grundpillerne er erhvervshistorieregisteret over alle erhvervsaktive i Danmark siden 1964, som er etableret hos Danmarks Statistik med finansiering fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, unikke registeroplysninger om autoimmune sygdomme siden 1977, en velafprøvet job eksponeringsmatrice for luftbåret kvarts samt nye målinger af kvartseksponering, som sikrer at resultaterne bliver direkte anvendelige i det forebyggende arbejde på arbejdspladserne.


Arbejdsbetinget tab af lungefunktion: Et kendt problem med fornyet aktualitet.

Ansøger: AMK Bispebjerg, 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio. (2016)

Det skønnes, at over 60.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) forårsaget af deres arbejde. Alligevel er erhvervsbetinget KOL en overset diagnose, der sjældent anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forebyggelse er vigtig, da sygdommen ikke kan kureres. Der er i dag ikke klare retningslinjer for at udpege personer i risiko. Der er kun få studier af høj kvalitet, der belyser, om lungefunktionen falder ved udsættelse for luftbåren eksponering på arbejdspladsen.

Mangeårig rygning er en kendt udløser af KOL, men tobaksforbruget er faldende, hvilket gør det muligt at identificere andre risikofaktorer for KOL.

Projektet baseres på lungefunktionsundersøgelser af 120.000 deltagere i Østerbro- og Herlev-Østerbroundersøgelsen. Lungefunktionen er her blevet undersøgt med ca. 10 års mellemrum. I begge undersøgelser er desuden udførlige oplysninger om helbreds- og livsstilsforhold på alle deltagere.

Erhvervsmæssig eksponering for organisk og uorganisk støv og røg/gas indhentes ved hjælp af en job-eksponeringsmatrice (JEM). Data om eksponeringsniveau (høj, lav, ingen) findes for samtlige fag, der indgår i den danske version af den internationale fag-klassifikation, DISCO-88.

En eksisterende JEM udviklet med særligt henblik på luftvejssygdomme (ALOHA JEM) vil blive anvendt. Data om deltagernes jobtitel gennem hele arbejdslivet indhentes fra fagregisteret i DOC*X-databasen på Danmarks Statistik.

Ud fra undersøgelsens resultater kan det med større sikkerhed anslås, hvor mange og hvilke erhvervsaktive medarbejdere, der er i risiko for at udvikle erhvervsbetinget KOL. Ud fra dette kan en prioriteret primær og sekundær forebyggelse iværksættes.


Erhvervsbetingede håndeksemer: udvikling over tid, etablering og afprøvning af tysk inspireret forebyggelseskoncept med fokus på unge

Ansøger: Gentofte Hospital, 1 ph.d.
Bevilling: 3,4 mio. (2016)

Der anmeldes ca. 3000 arbejdsbetingede hudlidelser om året til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Mere end 90 % af disse er håndeksem, forårsaget af udsættelse for allergifremkaldende og hudirriterende stoffer i arbejdsmiljøet. Gennem de sidste 10 år er anmeldelserne mere end fordoblet. Håndeksem er en af de hyppigste arbejdsbetingede sygdomme, rammer overvejende yngre personer og er estimeret at koste det danske samfund omkring 1 milliard kroner årligt til erstatninger, sygemeldinger og behandlinger. I Tyskland har man haft succes med at nedbringe antal og følgevirkninger af arbejdsbetinget eksem.

Projektet består af 3 dele. Den indledende del har til formål at sammenligne dansk og tysk lovgivning og arbejdsskadesystem med henblik på at udarbejde et dansk koncept for forebyggelse af arbejdsbetinget håndeksem. Denne del gennemføres i samarbejde med tyske forskere. Desuden kortlægges udviklingen i hudproblemer og hudpåvirkninger i arbejdsmiljøet over en 10-årig periode på baggrund af NFA's arbejdsmiljøovervågning. Denne analyse vil kunne danne grundlag for en overordnet prioritering af generelle og erhvervsspecifikke forebyggende tiltag.

Projektets anden del gennemføres som et ph.d.-studium med fokus på unge under 26 år, som udvikler arbejdsbetinget håndeksem. En ¼ af alle anerkendelser af arbejdsbetinget håndeksem vedrører denne gruppe, som er særlig sårbar og hvor håndeksem kan have mangeårige vidtrækkende konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarked. I ph.d.-projektet foretages en detaljeret analyse af forekomst, årsager og konsekvenser på baggrund af data fra Arbejdsmarkeds Erhvervssikring og ved spørgeskema til de berørte unge. Forebyggelseskonceptet udarbejdet i den første del af projektet afprøves i et kontrolleret og randomiseret interventionsstudie, hvor en gruppe unge med anmeldt arbejdsbetinget eksem indgår. Interventionen forventes at indeholde elementer vedr. tidlig udredning og behandling, kontakt til arbejdsplads og sociale foranstaltninger. Interventionens succes vil blive målt på sværhedsgrad af håndeksem, livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarked efter 3, 6 og 12 måneder. I projektet vil der også blive indsamlet data til vurdering af omkostninger ved sygdommen (cost-of-illness) i denne gruppe.

I den afsluttende del af projektet samles trådene i en rapport med konklusioner og anbefalinger til nytænkning omkring organisering af arbejdsskadesystemet i Danmark, som inden færdiggørelse drøftes på en workshop med centrale aktører.