Arbejdsulykker

Fra udredning til praksis – Forebyggelse af arbejdsulykker hos brandmænd under indsats


Ansøger: Beredskabsstyrelsen
Bevilling: 2,2 mio. kr. (2018)


Brandmænd har en væsentligt forøget risiko for arbejdsulykker i forhold til andre arbejdstagere. Projektets hovedformål er at kortlægge arbejdsulykker hos brandmænd under indsats i Danmark og at anvende den indhentede viden til at identificere risikofaktorer for arbejdsulykker. Denne kortlægning skal i en inddragende proces med arbejdsmiljøgrupper og brandmændenes organisationer bidrage til identifikation og implementering af tiltag, som kan medvirke til nedbringe antallet af arbejdsulykker for brandmænd under indsats.

Det forventes, at projektet vil bidrage med konkret viden om arbejdsulykker hos brandmænd i Danmark, de bagvedliggende årsager samt risikofaktorer for arbejdsulykker. Dette skal danne baggrund for konkrete initiativer i form af eksempelvis nye informationsmaterialer, tilpassede undervisningsmaterialer eller tilpassede uddannelser med henblik på at reducere forekomsten af arbejdsulykker blandt brandmænd.

 

Sikre landbrug

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 2,5 mio. (2018)

Landbruget har siden 2005 været den branche med den højeste incidents af dødsulykker, og trods en række indsatser, er det ikke lykkedes at vende udviklingen. Videnskabelige reviews fremhæver multifacetterede tilgange som nogle af de mest effektive i forhold til ulykkesforebyggelse. Projektet vil bygge videre på erfaringerne og metoderne fra to af de mest anerkendte tidligere multifacetterede projekter indenfor landbrug.

De specifikke formål er at:

• Udvikle en multifacetteret intervention til forbedring af sikkerhedsniveauet i landbrugsbedrifter og forebyggelse af arbejdsulykker, herunder udvikle et observationsredskab der kan anvendes til at lave en systematisk kortlægning af sikkerhedsniveauet på landbrugsbedrifter og udpege indsatsområder. 
• Pilotteste interventionen og observationsredskabet på 6 bedrifter med mindst 5 ansatte i et kontrolleret design.

Senfølger efter elulykker

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge omfanget og alvorligheden af senfølger efter elulykker. Det gøres gennem to undersøgelser, der supplerer hinanden:

  • En retrospektiv registerbaseret case-kontrol undersøgelse, der har til formål at undersøge varige følger, sygdom, sundhedsforbrug og erhvervsprognose efter elulykker.
  • En prospektiv kohorteundersøgelse, der har til formål at undersøge hyppigheden og karakteren af elulykker blandt elektrikere, samt heraf følgende udvikling af symptomer og sygdomme.

Der findes meget få opfølgningsstudier og case-kontrol studier af følger efter elulykker, der kan bekræfte fundene i de foreliggende case- og patientopgørelser. Den mangelfulde viden skyldes formentlig, at patienter med ukarakteristiske symptomer er vanskelige at gøre op, bl.a. fordi de spreder sig ud over forskellige medicinske specialer.


Ulykker og helbred ved fast natarbejde

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,2 mio. (2017)

Sundhedssektoren er en ulykkestung branche med en stor forekomst af natarbejde. Udover større risiko for ulykker har natarbejdere også større risiko for helbredsproblemer end dagarbejdere. Det er derfor vigtigt at undersøge om risiko for ulykker og dårligt helbred kan mindskes ved forskellige måder at tilrettelægge natarbejdet på.

I dette studie undersøges det om fast natarbejde indebærer samme risiko for ulykker og helbredskonsekvenser som skiftearbejde. Følgende overordnede spørgsmål undersøges:

  • Er risikoen for ulykker og sygefravær den samme når en medarbejder har hhv. fast natarbejde og skiftearbejde?
  • Har medarbejdere med fast natarbejde hurtigere tilpasning af deres døgnrytmer til natorientering end skiftearbejdere, og fastholder de deres døgnrytmer til natorientering i forbindelse med fridage?

Hvis medarbejdere med fast natarbejde er særligt gode til at håndtere natarbejde og dermed er bedre beskyttet mod de negative effekter i forhold til ulykker og helbred kan det have betydning for en nuancering af anbefalingerne omkring tilrettelæggelse af natarbejde, ellers kan de nuværende anbefalinger fastholdes.


Potentiale for forebyggelse af arbejdsulykker i trafikken gennem gode organisatoriske forhold og teknologiske hjælpesystemer

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,6 mio. (2017)

Få sekunders uopmærksomhed som følge af træthed, stress og distraktioner (eks. mobiltelefoni) er skyld i op mod 75 % af alle trafikulykker under arbejdskørsel. Mange af disse ulykker kunne potentielt være forhindret ved bedre organisering af arbejdet i form af forbedrede tidsplaner, rutevalg og færre samtaler under kørsel. Samtidig er der udviklet teknologiske hjælpesystemer til at advare chaufføren ved uopmærksom kørsel. Dog er validiteten af disse systemer yderst tvivlsom, da lastbilchaufførerne selv udtrykker, at systemerne er unøjagtige og de dermed oftest vælger at negligere dem. I det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er det derfor nødvendigt med; 1) betydningen af hvilke organisatoriske faktorer der bedst beskytter mod arbejdsulykker i trafikken 2) kortlægning og udvikling af valide systemer til at identificere uopmærksomhed, som chaufførerne er villige til at bruge i praksis.

Konkret vil projektet besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilken rolle spiller organisatoriske faktorer i forbindelse med arbejdsulykker i trafikken, og i hvilken grad kan disse forebygges gennem virksomhedens planlægning af kørselsopgaverne, herunder tidsplan, rutevalg og kommunikation under kørsel?
  • Hvilke teknologiske hjælpesystemer findes der til at måle uopmærksomhed under kørsel, og hvilken grad af validitet og reliabilitet har disse målemetoder?
  • Hvad er validiteten af forskellige fysiologiske metoder til at måle uopmærksomhed i forhold til antallet af fejl under kørsel
  • Hvad er tærskelværdien af de mest valide fysiologiske målinger forud for fejl under kørsel?
  • Hvad er reliabiliteten af disse målinger?

Projektet vil således bidrage med anbefalinger til hvordan arbejdsrelaterede trafikulykker forhindres før, under og efter kørsel.


Arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker indenfor fiskeri og fiskeindustri i Grønland

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 1,2 mio. (2016)


Undersøgelsens overordnede formål er at belyse arbejdsmiljøproblemer i den grønlandske fiskeri- og fiskeindustri. De specifikke formål omhandler kortlægning af:

  1. Typer og omfang af erhvervssygdomme, med fokus på bevægeapparatslidelser og allergiske sygdomme i hud og luftveje.
  2. Eksponeringer indenfor bevægeapparatet, hud og luftveje mhp. årsagsrelation for arbejdsbetingede lidelser samt forebyggelse på arbejdspladserne og viden til myndighedernes prioritering.
  3. Omfang og typer af arbejdsulykker og risikovurdering i arbejdsmiljøet.

Designet er en spørgeskema- og klinisk baseret tværsnitsundersøgelse af samlet 1½ års varighed. Undersøgelsen vil omfatte virksomhederne Royal Greenland og Polar Seafood, som tilsammen har langt hovedparten af fiskeindustrien og fiskeriflåden bortset fra mindre kuttere. De 5 største fabrikker, beliggende i 5 byer langs vestkysten af Grønland, med hver 60-120 medarbejdere, vil blive inkluderet. Undersøgelsespopulationen i industrien vil omfatte alle medarbejdere i produktionen, ca. 500 personer. De største trawlere har fulde fabriksfaciliteter om bord, således at fangsten kan færdigbearbejdes til frysevarer i lasten. Her vil populationen omfatte de 15-18 mand der arbejder på dækket og i fabrikken under dæk. I alt 6-8 trawlere vil blive inkluderet, med samlet 110-130 personer.

Der skal udføres personbårne eksponeringsundersøgelser vedrørende de eksponeringer der er relevante mhp. at vurdere risikofaktorer for hud- og luftsvejsallergi, bevægeapparatsygdomme og arbejdsulykker. En spørgeskemaundersøgelse vil omfatte risikofaktorer og helbredsudfald vedr. alle de involverede problemstillinger.

Klinisk lægeundersøgelse vil omfatte alle vedr. allergiske sygdomme og en indscannet del med mange bevægeapparatsklager. Undersøgelsen gennemføres af 4 seniorer danske arbejdsmedicinere og 2 grønlandske læger. De 2 virksomheder stiller sig til rådighed med planlægning, medarbejdere og undersøgelsestid således at alt kan gennemføres i arbejdstiden. 

I Danmark foreligger der kun sparsom forskning i arbejdsmiljøproblemer i fiskeindustri og fiskeri, og det vurderes at det er realistisk, at substantielle dele af resultaterne fra det aktuelle projekt kan overføres til de samme sektorer i Danmark.


Forbedret opklaring og læring efter alvorlige og komplicerede ulykker

Ansøger: COWI A/S
Bevilling: 1,3 mio. (2016)


Projektets formål er at udvikle Arbejdstilsynets nuværende tilsynspraksis for undersøgelse af kvoterede ulykker med henblik på at styrke opklaring og læring efter alvorlige og komplicerede arbejdsulykker. Projektet vil belyse:

  • I hvilket omfang vigtig viden om forebyggelsesmuligheder går tabt
  • Forstå årsager til at denne viden ikke samles op
  • Udvikle forslag til at forbedre situationen.

Baggrunden for projektet er, at internationale undersøgelser peger på, at utilstrækkelig opklaring af arbejdsulykker er udbredt. Danske undersøgelser af alvorlige og komplicerede arbejdsulykker i tegner også et billede af utilstrækkelig opklaring og overfladiske årsagsanalyser. Undersøgelserne peger også på, at væsentlig ny viden om forebyggelsesmuligheder med relevans for branchen ikke bliver delt. Disse undersøgelser stiller i udsigt, at tilsynsindsatsen ved ulykkesundersøgelser kan forbedres, og at den forebyggende indsats kan styrkes.

Projektet består af tre dele:
U1) En undersøgelse af Arbejdstilsynets detailtilsyn på seks virksomheder, som etablerer viden om Arbejdstilsynets nuværende tilsynspraksis for ulykkesundersøgelse, rollefordeling, kompetencer og andre forhold, der har væsentlig indflydelse på opklaring og læring, herunder hvilke barrierer der spærrer for, at god opklaring og læring finder sted. Grundlaget er nye kvoterede ulykker. Metoden er deltagerobservation og interviews under detailtilsynet.

U2) En undersøgelse af, hvor ofte og i hvilket omfang den nuværende tilsynspraksis resultere i mangelfuld opklaring og læring, herunder hvorvidt årsagsanalysen opfylder nogle grundlæggende kvalitetskriterier, som vi opstiller, og hvorvidt ny viden om forebyggelsesmuligheder bliver dokumenteret og formidlet på måde, så den kan forstås og anvendes af andre end virksomheden selv (spredning). Grundlaget er minimum 10 udvalgte afsluttede kvoterede ulykker. Metoden er dokumentanalyse på grundlag af sagsakter fra Arbejdstilsynet.

U3) En undersøgelse, som kommer med ideer til at udvikle Arbejdstilsynets tilsynspraksis, således at læring og viden om forebyggelse efter en ulykke kan udnyttes effektivt. Grundlaget og metoden er resultater fra U1 og U2 samt workshops med deltagelse af nøgleaktører fra Arbejdstilsynet og andre relevante myndigheder.

Aktiviteterne i U1 og U2 belyser projektets problemstilling fra to forskellige perspektiver. U1 giver indblik i selve opklaringsforløbet og danner derved grundlag for en procesforståelse og analyse af, hvorledes tilsynsprocessen kan udvikles og forbedres. U2 betragter resultatet af afsluttede opklaringer, dels for at vurdere, hvor ofte og i hvilket omfang opklaringerne opfylder de kvalitetskriterier, som vi opstiller i projektet, dels for at vurdere om resultaterne formidles hensigtsmæssigt i en bredere læringssammenhæng.


Forbedring af sikkerhedsklima og sikkerhedsniveau: et multi-level integreret ledelsesbaseret sikkerhedstiltag på byggepladser

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 3,4 mio. (2016)


Ansatte i bygge- og anlægsbranchen er en udsat gruppe med stor risiko for arbejdsulykker, forøget fysisk nedslidning samt førtidspensionering. I modsætning til de fleste andre brancher, er der ikke sket et nævneværdigt fald i risikoen for sygehus-behandlede arbejdsulykker over de sidste 30 år i Danmark. 

Byggebranchens meget dynamiske karakter gør at ledere og medarbejdere meget ofte er i kontakt med hinanden i løbet af en arbejdsdag, men sikkerhed fylder dog meget lidt i ledelsens kontakter med medarbejderne. På den anden side ved vi at ledelse spiller en vigtig rolle i forhold til medarbejdernes opfattelse af sikkerhed og de faktiske sikkerhedsforhold. Der er derfor behov for at udvikle og afprøve integrerede sikkerhedstiltag, som er relevante for byggebranchen, og som er rettet mod flere niveauer i byggepladsernes organisation – for at sikre at arbejdssikkerhed bliver en del af ledelsens daglige beslutninger og for at bidrage til at reducere risikoen for alvorlige arbejdsulykker. 

Det overordnede formål med projektet er at afprøve og effektevaluere et multi-level integreret ledelsesbaseret sikkerhedstiltag, der direkte involverer byggepladsens arbejdsmiljøorganisation, sjakbajser, formænd, mellemledere og topledelse i forebyggelsen af arbejdsulykker og nedslidning i bygge- og anlægsbranchen. Der kombineres interventionselementer rettet mod ’viden og holdninger’, adfærdsændringer samt ændringer i sikkerhedsklima. Komponenterne i det integrerede ledelsesbaserede sikkerhedstiltag består af ’undervisning og træning’, ’målsætning (goal setting) og feedback’, samt coaching relateret til forbedring af kommunikation, sikkerhedsklima og sikkerhedsforhold på byggepladsen. 

Hovedprojektets hypoteser er, at et multi-level integreret ledelsesbaseret sikkerhedstiltag vil resultere i et højere niveau af 1) sikkerhedskommunikation, 2) sikkerhed (arbejdsforhold og adfærd) og 3) sikkerhedsklima på interventionspladserne end på kontrolpladserne. Formålet med ph.d.-studiet er at skabe viden om, hvordan ledere i bygge- og anlægsbranchen, via deres ledelsesstil, kan have indflydelse på sikkerhedsklima og medarbejdernes sikkerhedsadfærd og arbejdsulykker, samt at undersøge de forhold som kan virke befordrende eller hæmmende for udøvelsen af en bestemt ledelsesstil. 


Potentiale for forebyggelse af forflytningsulykker og rygsmerter ved brug af tekniske hjælpemidler under patientforflytninger på danske hospitaler

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 3,8 mio.

Forekomsten af rygskader opstået ved patientforflytninger er høj blandt SOSU’er og sygeplejersker med daglig patientkontakt. Konsekvent brug af hjælpemidler ved patientforflytninger er associeret med færre forflytningsulykker, men der findes kun sparsom forskningsbaseret viden om, hvilke specifikke hjælpemidler der reelt virker forebyggende.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

  1. Hvad er risikoen for forflytningsulykker i forhold til brug af forskellige typer hjælpemidler?
  2. Hvad er risikoen for udvikling og fastholdelse af rygsmerter i forhold til brug af forskellige typer hjælpemidler?
  3. Hvilken fysisk belastning er der under patientforflytninger hvor der anvendes forskellige typer hjælpemidler?
  4. Hvad er risikoen for forflytningsulykker i forhold til intensitet, varighed og frekvens af fysisk belastning under patientforflytninger?
  5. Hvad er risikoen for udvikling og fastholdelse af rygsmerter i forhold til intensitet, varighed og frekvens af fysisk belastning under patientforflytninger?

Arbejdsmiljøøkonomi i et bygherreperspektiv

Ansøger: COWI A/S
Bevilling: 2,3 mio.

Projektets formål er at udvikle et værktøj, der kan fremme, at bygherrer, rådgivere og entreprenører (byggeriets aktører) gennemfører bygge- og renoveringsprojekter med færre arbejdsulykker og bedre økonomi. Værktøjet skal motivere byggeriets aktører til at forebygge arbejdsulykker, fordi værktøjet gør dem bevidste om, at en række forebyggende aktiviteter fører til bedre projektøkonomi.

Projektets delmål er at besvare følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvor meget betyder det for byggeriets aktørers samlede økonomi i et bygge- eller renoveringsprojekt, at bygherre og rådgiver tidligt i projektet planlægger med henblik på at forebygge arbejdsulykker?
  • Hvad betyder det for den samlede økonomi i bygge- eller renoveringsprojektet, at bygherre og rådgiver planlægger for at forebygge arbejdsulykker?

Fra forskning til praksis i forebyggelsen af arbejdsulykker (R2P-projektet)

Ansøger: NFA
Bevilling: 1,7 mio.

Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve en metode til interaktiv samarbejdsform mellem forskning og praksis, som er inspireret af canadiske erfaringer. Metoder til vidensudveksling anvendes i Canada og andre steder i verden med det formål at mindske vidensspændet mellem forskning og praksis. Man ved fra andre projekter, at nogle typer af forebyggende tiltag har større effekt end andre. Der er dog behov for at udveksle denne viden med praktikere, for at kunne udvikle forebyggende tiltag der er tilpasset den lokale kontekst. Projektets delformål er dermed at:

  1. Tilpasse og afprøve en interaktiv samarbejdsform mellem forskere og praktikere som ramme for at omsætte evidensbaseret viden om ulykkesforebyggelse til ’best practice’.
  2. Udarbejde konkrete ’best practice’ anbefalinger for tiltag til ulykkesforebyggelse på arbejdsområder med høj risiko for arbejdsulykker.

Udarbejde et sæt anbefalinger for vidensudveksling, med henblik på hvilke kompetencer, dialogværktøjer og læringsmetoder der er anvendelige i arbejdet med at overføre forskningsviden til praktisk forebyggelse. 


Arbejdstid, sikkerhed og ulykker

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,9 mio. 
1 ph.d.
 

Natarbejde og lange vagter er et vilkår for mange i Danmark, særligt inden for social- og sundhedssektoren. Dette er samtidig en sektor, der er præget af mange arbejdsulykker. Projektets formål er derfor at undersøge betydningen af arbejdstidens tilrettelæggelse for sikkerhed og risikoen for ulykker. 

Formålet opfyldes ved at gennemføre et registerstudie og to feltstudier. Registerstudiet undersøger overordnede sammenhænge mellem arbejdstid og ulykker. I feltstudierne undersøges individuelle faktorer og organisatoriske sikkerhedsforhold, som mulige mekanismer for sammenhænge mellem arbejdstid og ulykker.

Projektet ’Arbejdstid, sikkerhed og ulykker’ kombinerer erfaringer fra tidligere projekter om både arbejdstid og ulykker. Det dækker nogle af hullerne i tidligere forskning ved at bruge mere præcise oplysninger om arbejdstid, supplere laboratorieundersøgelser med feltstudier og supplere tidligere undersøgelser af fysiologiske reaktioner på antal nattevagter i træk hos mænd med undersøgelser af kognitiv præstation hos kvinder. Dermed styrkes både arbejdstids- og ulykkesforskningen.