Arbejdstilsynet får ny direktør

Søren Kryhlmand bliver ny direktør i Arbejdstilsynet. Søren Kryhlmand kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriets departement.

Søren Kryhlmand, der er 39 år, kom til Beskæftigelsesministeriet i 2008. Her har han haft ansvaret for arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet både som afdelingschef og kontorchef, ligesom han har været afdelingschef for arbejdsret, jura og det internationale område.

Inden Søren Kryhlmand kom til Beskæftigelsesministeriet var han i Økonomi- og Erhvervsministeriet.