Undgå dødsulykker med kørende maskiner

Kørende maskiner er desværre ofte årsag til dødsulykker på landbrug. Det kan fx være traktorer, fodervogne og mini- og teleskoplæssere.

Ulykkerne sker især, når landmanden eller de ansatte bakker med maskinerne, mens andre personer befinder sig tæt på. Desuden sker der ulykker, når ansatte eller landmanden kører på skrånende eller blødt underlag eller trækker maskiner fri, hvis de er kørt fast.

Sådan undgår I ulykker, når I arbejder med kørende maskiner:

Arbejdsgiveren

  • Forsyn maskinen med bakkamera eller brug en vinkemand.
  • Vær kun flere personer på maskinen, hvis der er et passagersæde.
  • Overvurder ikke køretøjets stabilitet, når I skal køre på skrånende og blødt underlag,
  • Brug køretøjer med førerværn og sikkerhedssele.
  • Aftal med dine medarbejdere hvordan arbejde med kørende maskiner kan udføres sikkert og følg op på at det sker.

Ansatte

  • Kør først når der ikke er personer tæt på. Se dig godt for, inden du starter.
  • Sørg for, at der altid er godt udsyn ved bakning. Brug maskinens bakkamera eller en vinkemand.
  • Gå ikke bagom bakkende maskiner med mindre du har haft øjenkontakt med føreren.
  • Vær kun flere personer på maskinen, hvis der er et passagersæde.
  • Overvurder ikke køretøjets stabilitet ved kørsel på skråninger og når du skal trække genstande fri.
  • Brug køretøjets sikkerhedssele så du ikke bliver kastet ud ved væltning.

Vil du vide mere

Transport og færdsel på landbrug (pdf)

Sikker kørsel med frontmonterede redskaber (pdf)