Arbejdsmiljøcertifikat efter DS/OHSAS 18001

Virksomheder, som ønsker at blive certificeret efter reglerne i DS/OHSAS 18001, skal opfylde kravene i DS/OHSAS 18001 samt yderligere to krav: Virksomheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, og den skal have en procedure, der sikrer, at medarbejderne inddrages i arbejdsmiljøarbejdet.

Virksomheder, som ønsker at blive certificeret efter reglerne i DS/OHSAS 18001 - der er den mest anvendte ordning - skal opfylde kravene i DS/OHSAS 18001, samt yderligere to krav:

  • Virksomheden/produktionsenheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der vil kunne medføre påbud efter arbejdsmiljøreglerne. Det fremgår af et bilag til bekendtgørelsen om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v., hvad der betragtes som væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
  • Virksomheden/produktionsenheden skal have en procedure, der sikrer, at medarbejderne eller deres repræsentanter inddrages i
    •  fastlæggelse, implementering og evaluering af arbejdsmiljøpolitikken, 
    • kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet, og 
    • udarbejdelse af handlingsplaner.

Certifikatet skal udstedes af et certificeringsorgan, der er anerkendt til at certificere efter DS/OHSAS 18001 og efter betingelserne i § 2 i bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.